Hej Hammershus..
Her er en der hedder 13 rigtige, den kan være en rigtig god rettesnor at have med i sin taske og øve sig godt på i alle aspekter der har med kommunen at gøre
Her står også om bisidder...
Men kort fortalt så passer det IKKE at en bisidder ikke må tale, det er klart at man ikke forventer at din bisidder taler hvis du selv er fuld ud i stand til det, men der kan jo være mange grunde til at mennesker ikke kan tale selv når de er på kommunen..
Feks er jeg selv bisidder i en sag og alt hvad der bliver skrevet er skrevet af mig (med oplysning til kommunen om at det er mig der skriver da personen ikke selv magter det) når vi er til møde på kommunen, er det som reglen også mig der siger det meste, da personen hurtigt bliver træt og derfor ikke kan fokusere og glemmer vigtige ting der skulle sige.
Dette kræver selvfølgelig et indgående kendskab til personen, men en bisidder er også velkommen til at komme med stikord sådan at personen der har bisidder med feks kommer i tanke om noget vedkommen ellers var ved at glemme ..
Så jo man kan have nytte af en bisidder...
men prøv at læse det der står i 13 rigtige som er hentet fra siden landsforeningen ligeværd .
Nedenfor kan du læse om en række centrale retsprincipper og begreber du skal være opmærksom på, når du som forælder er part i en sag med de offentlige myndigheder, f.eks. kommunen. Det kan dreje sig om ansøgninger i.f.m. tilskud til efterskoleophold, bevilling af plads på et uddannelsessted m.v. Oplysningerne findes ligeledes i pjecen "Rettigheder og Pligter", som kan rekvireres ved henvendelse til Landsforeningen Ligeværd´s sekretariat: Email
Sagsbehandlingspligt
Kommunen har pligt til at behandle din ansøgning, herunder at indsamle de oplysninger, der skal til, for at der kan træffes en afgørelse i sagen. Det kaldes pligten til sagsbehandling eller officialprincippet.
De oplysninger, der indsamles, skal først og fremmest komme fra dig som ansøger, men kan også komme andre steder fra – egen læge, sygehuse, skoler m.fl.
Inden for det sociale område gælder Retssikkerhedslovens
§ 10.
Inden for andre forvaltningsområder gælder officialprincippet – det er en uskreven grundsætning anerkendt i praksis.
Hvor: Retssikkerhedslovens § 10 Retsgrundsætning
Sagsbehandlingspligt: Pligt til at behandle en sag. Indhentelse af op¬lysninger, som skal være med til at danne grundlag for kom¬mu¬nens afgørelse i en sag.
Inddragelsesret - dialogprincippet
Du har ret til at blive inddraget i overvejelser over, hvilke undersøgelser der skal til for at afklare en problemstilling/et behov, hvilke oplysninger der skal indhentes, hvor de skal indhentes og også hvordan. Det kaldes for dialogprincippet.
Det betyder ikke, at du er den, der bestemmer, eller at du kan forlange bestemte oplysninger indhentet – den ret tilkommer kommunen.
Hvis der er nogle oplysninger, kommunen ikke vil indhente, selv om du beder om det, så bør kommunen give dig lejlighed til at komme med en udtalelse. Du skal henvise til forvaltningslovens § 21.
Kommunen må ikke »sætte dig ud på et sidespor«, mens din sag behandles, men skal lytte til dig og forholde sig til, om dine tanker og forslag kan være med til at befordre sagen og afgørelsen af den.
Hvor: Retssikkerhedslovens § 3 og § 4
Forvaltningslovens § 21
Høringsret
Du har ret til at blive hørt om de oplysninger, der ligger i
din sag hos kommunen, når
- du ikke kan vide, at kommunen har oplysningerne
- oplysningerne er til ugunst for dig
- oplysningerne er væsentlige for afgørelsen af din sag
Kommunen må ikke træffe afgørelse i din sag, før du er
blevet hørt, dvs. at du har afgivet dine kommentarer.
Kommunen kan fastsætte en frist for, hvornår dine kommentarer skal være modtaget hos kommunen. Svarer du ikke inden for fristen, så har kommunen ret til at afgøre sagen uden dine kommentarer.
Hvor: Forvaltningslovens §§ 19 - 20
Beslutningsfrist
Kommunen skal afgøre din ansøgning så hurtigt, som sagen tilsiger. Det kaldes hurtighedsprincippet.
Nogle sager er hurtigere at træffe afgørelse i end andre
– det afhænger bl.a. af, hvor mange oplysninger og hvor oplysningerne skal indhentes, om du skal undersøges af læge, psykolog m.v.
Uanset sagstype så har kommunen på det sociale område pligt til at fastsætte en beslutningsfrist og til at offentliggøre fristerne, så du som borger sådan nogenlunde kan regne med, hvornår du får din afgørelse.
Kan kommunen ikke overholde sin egen frist, så skal du skriftligt have besked om, hvorfor afgørelsen endnu ikke er kommet, og hvornår du så kan regne med at få afgørelsen.
Hvor: Retssikkerhedslovens § 3, stk. 2
Pligt til at medvirke
Kommunen har pligt til at undersøge en sag, men kan pålægge dig, offentlige myndigheder m.fl. at komme med oplysninger, der skal bruges til sagens afgørelse.
PROCESSUEL SKADESVIRKNING
Hvis du afviser at svare på relevante spørgsmål eller ikke vil tillade, at kommunen henter oplysninger om dig, f.eks. på sygehus, hos din læge eller lign., så udsætter du dig for »processuel skadesvirkning« – det betyder på det nærmeste, at du kan regne med et afslag på din ansøgning.
Det hedder egentlig, at sagens afgøres på det foreliggende grundlag, men betyder det samme, fordi kommunen jo ikke kan få de informationer der skal til, for at imødekomme din ansøgning.
Hvor: Retssikkerhedslovens § 11b
Vejledningsret m.v.
Du har ret til at blive vejledt om en myndigheds forvaltningsområde.
Det skal ikke forstås således, at du af ren og skær nysgerrighed kan henvende dig og få en undervisningstime i, hvad de går rundt og foretager sig på kommunen. Men har du et behov for at vide noget om aktindsigt, høringsret, udfyldning af skemaer, ansøgninger m.v., så har kommunen inden for rimelighedens grænser pligt til at vejlede dig.
Er det meget specielle spørgsmål, som kræver f.eks. bistand af en advokat, så er det nok, at kommunen henviser dig til at kontakte en sådan – og så fortæller dig, hvor du kan komme i kontakt med advokatvagten eller lignende.
Sender du en ansøgning til den forkerte myndighed, skal denne myndighed sende din ansøgning det rigtige sted hen.
Hvor: Forvaltningslovens § 7
Vejledningsret
– retten til at blive vejledt om f.eks.
- betingelser for at få en beste mt ydelse
- rette myndighed
- skemaudfyldning
- ankemyndighed
- mulighed for aktindsigt
- retten til udtalelse
- andet
Aktindsigt
Du har ret til at se dokumenterne i din sag hos kommunen. Du er part i sagen.
Hvis du vil se en anden persons sag, f.eks. dine voksne børn, så skal du have tilladelse fra denne person. Står der noget om dig i en anden persons sag, så har du
umiddelbart ret til at se disse oplysninger – det hedder
egenacces.
Kommunen kan undtage oplysninger fra aktindsigt, f.eks. interne arbejdspapirer, men kan også vælge at lade dig se dem – det hedder merindsigt.
Du har ret til at få en kopi – kun hvis det er nærmest uoverkommeligt, kan kommunen afvise at give dig en kopi.
Den første kopi er gratis. Vil du have flere kopier, skal du betale for det.
Hvor: Forvaltningslovens §§ 9 - 18
Part: en person, som har en særlig interesse i en sags afgørelse.
Sag: meget omfat-tende begreb - dæk-ker i hvert fald din ansøgning om hjælp til dit barn eller dig selv efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning.
Udtaleret
Du har ret til at kommentere din sag og de oplysninger, der ligger i den - på et hvilket som helst tidspunkt i sagens forløb.
Dine kommentarer behøver ikke at handle om oplysninger i sagen, men kan dreje sig om måden, som kommunen behandler sagen på og lign.
Kommunen må ikke træffe afgørelse i din sag, før du har afgivet dine kommentarer.
Kommunen kan fastsætte en frist for, hvornår dine kommentarer skal være modtaget hos kommunen.
Hvor: Forvaltningslovens § 21
Udtaleret – retten til umiddelbart at kommentere sin sag.
Kan f.eks. deje sig om
- ønsker til behandlingen af sagen
- indhentelse af oplysninger til sagen
- sagsbehandlingstid
- eller andet, der betyder noget for dig
Oplysningspligt
NÅR KOMMUNEN SPØRGER
Når kommunen stiller dig et spørgsmål – og du beslutter dig for at svare, så har du pligt til at svare sandt. Du må ikke lyve eller unddrage kommunen relevante oplysninger.
AF EGEN DRIFT
Når du har fået en bevilling på en ydelse, så har du pligt til af dig selv at give oplysning til kommunen, hvis der sker ændringer i dine forhold, som har betydning for
- retten til ydelsen
- størrelsen af ydelsen
Kommunen skal skriftligt fortælle dig, hvilken slags ændringer du skal give besked om – du er jo ikke eksperten, det er kommunen.
Hvor: Retssikkerhedslovens § 12
Oplysningspligt
– pligten til at svare sandt på spørgsmål og til at give besked, når der sker ændringer i ens forhold.
Repræsentationsret m.v.
Du har ret til at sende en anden person til at drøfte, forhandle, eller hvad det nu handler om, på dine vegne. Det kan være en advokat, en rådgiver f.eks. fra Landsforeningen Ligeværd. Det kaldes en professionel bisidder.
Du kan også have en anden bisidder til din personlige støtte, når du selv er til møde med kommunen eller andre offentlige myndigheder i din sag. Så er der to, der hører og ser, hvad der foregår, og hvad der bliver sagt.
Kommunen kan afvise en bisidder, men der skal være en god grund til det.
Hvor: Forvaltningslovens § 8
Repræsentationsret
– ret¬ten til at lade en anden tale, handle på sine vegne.
Det kan være
- en advokat
- en hjælper fra LL
- en du særligt har tillid til
- en der bedre kan forklare, hvad det handler om, end du selv kan gøre
Handleplaner
Kommunen har pligt til at vurdere, om en handleplan kan hjælpe på sagens gang.
I nogle tilfælde skal kommunen helt af sig selv lave en handleplan, f.eks. hvis din datter eller søn skal have ophold uden for hjemmet, ved efterværn og lign.
Kommunen har også pligt til at lave en handleplan, hvis du ønsker det.
Kun hvor det er helt unødigt, kan kommunen afslå at lave en handleplan – der er jo ikke grund til at spilde hverken din eller kommunens tid med noget unyttigt.
Hvor: Servicelovens § 58 og § 111
Beskæftigelsesloven kap. 9
Handleplaner
– pligten til at udfærdige en plan for, hvad der skal ske, hvornår det skal ske, hvor det skal ske, hvordan det skal ske, og hvor længe planen skal løbe.
Retten til en begrundelse m.v.
Når kommunen har truffet en afgørelse, så har du ret til at få at vide
- hvad afgørelsen går ud på
- hvilke retsregler afgørelsen bygger på
- hvilke skønselementer afgørelsen bygger på
- hvilke faktiske forhold afgørelsen bygger på
Du har ret til at få afgørelsen skriftligt – men kun hvis du forlanger det. I langt de fleste kommuner er det dog sådan, at der næsten altid sendes en skriftlig afgørelse.
Du skal ikke lade dig nøje med en begrundelse som: »De opfylder ikke lovens betingelser« eller lignende – det er for lidt.
Hvor: Forvaltningslovens §§ 22 - 24
Retten til en begrundelse – retten til at vide, hvilke regler, skøn og faktiske for¬¬hold, der har afgjort ens sag.
Retten til anke en afgørelse
Når kommunen har truffet en afgørelse, så har du ret til
at få at vide
- om afgørelsen kan ankes
- hvortil en anke skal sendes
- frist for at anke
- krav til en anke
- hjælp til at anke
Ankevejledningen skal følge med afgørelsen – du kan forlange at få den skriftligt. I langt de fleste tilfælde gør kommunen det skriftligt.
Der er ikke noget almindeligt krav om, at en klage skal være skriftlig.
Hvor: Forvaltningslovens §§ 25 - 26
Retssikkerhedslovens kap. 10, §§ 60 - 67
Ankeret – retten til at få at vide, hvor man kan klage, hvis man ikke er tilfreds med en afgørelse – og til at klage over afgørelsen.