[Kisser1]

er en forening, der arbejder for og med ramte og pårørende. Foreningen har lokalafdelinger over hele landet, hvor man kan møde ligestillede - også for pårørende. Prøv at kigge ind på deres hjemmeside, den er oplysende i mange retninger.
Som veteran udi at være pårørende til en apopleksiramt (1979) har jeg en del erfaring indenfor emnet.
Derfor kan jeg kun sige "RO PÅ".
Din bror er så nyramt, at det er alt for tidligt, at sige noget om hans optræningsresultater.
Med hensyn til hans egen erkendelse af, hvad der er sket med hans sprog og højre arm, er det ganske almindeligt, at der går flere måneder inden, erkendelsen indtræffer.
En anden ting er hans sprogforstyrrelser. Din bror er ikke klar over, at det der kommer ud ad munden, ikke er det han har formuleret i sit hoved.
Derfor kan det ske, at han siger nej til noget, hvor han faktisk mener ja og omvendt.
De nervebaner, der er blevet beskadigede ved proppen, heler langsomt op. Under ophelingen er det vigtigt, at de "fyldes op" med kompetencer, så de ikke "visner" væk igen. Derfor er det godt, at han deltager i optræningen.
Jeg forstår din uro for, om han får den rette sagsbehandling og håber han trods alt får en fair behandling af kommunen.