Se enkelt indlæg
Gammel 29-01-2016, 21:32   #9
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 16
Akvamarin er ny på vejen
Hvis sygedagpengene kan forlænges SKAL de forlænges. Det er ikke sådan at kommunen kan vælge mellem forlængelse eller jobafklaringsforløb.

Hvis de beslutter at stoppe dine sygedagpenge, skal du (1) partshøres og derefter skal du (2) have tilsendt en afgørelse om at dine sygedagpenge stopper.

Afgørelsen skal indeholder begrundelser for hvorfor sygedagpengene ikke kan forlænges efter hver af punkterne i § 27.

Det kan for eksempel se sådan her ud :
Citat:
Derfor kan du ikke få forlænget dine sygedagpenge

Der er i loven følgende muligheder for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge:

1) Hvis det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,
Vi vurderer, at det ikke er overvejende sandsynligt, at du kan blive revalideret. Her har vi lagt vægt på følgende: bla bla bla........

2) hvis det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 69 uger.
denne forlængelsesmulighed er brugt (mine sygedagpenge havde allerede været forlænget efter denne forlængelsesmulighed, og man kan kun forlænges en gang efter hver af de 7 forlængelsesmuligheder).

3. Hvis du har udsigt til raskmelding
Dette kræver, at en læge skønner, at du vil kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet.

Ud fra de oplysninger vi har, er du ikke under, eller venter på, en lægebehandling, som vil kunne føre til raskmelding inden for 134 uger. Vi har lagt vægt på følgende forhold: der er ikke beskrevet en raskmeldingsdato.

4)Hvis kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.
Vi vurderer at din sag ikke skal behandles i rehabiliteringsteamet mhp ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension

5) Hvis en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.

Ud fra vores oplysninger er din sygdom ikke livstruende.

6) Hvis der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade
Ifølge vores oplysninger er der ikke rejst en sag om erstatning efter lov om
arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

7) Hvis der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension.
Ud fra vores oplysninger er der ikke ansøgt om førtidspension efter § 17, stk 2 i lov om social pension.

Da ingen af disse muligheder gælder for dig, kan vi desværre ikke forlænge dine sygedagpenge yderligere.
-------------------------------------------------

Jeg tænker også der, ud fra det du har fortalt, er stor sandsynlighed for at dine sygedagpenge forlænges efter nr. 2

Held og lykke og vend tilbage og fortæl os hvordan det gik.

Sidst redigeret af Akvamarin; 29-01-2016 kl. 21:36.
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat