Se enkelt indlæg
Gammel 08-01-2016, 08:38   #4
phhmw
Moderator
 
Tilmeldingsdato: 08-12 2005
Lokation: Dragør Danmark
Indlæg: 11.812
Styrke: 33
phhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vejphhmw er på berømmelsens vej
Nej, ikke efter min fortolkning....

Kære Akvamarin

Fordi, hvad står der i teksten:

"Aftalepartierne er enige om, at den enkelte borger skal bidrage til egen helbredelse, så borgeren hurtigst muligt kan vende tilbage til arbejde, men samtidig skal den enkelte borger sikres mulighed for at afvise lægebehandling, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag.

Derfor foreslås det, at den enkelte borger i en to-årig forsøgsperiode fra 1. juli 2014 til 30. juni 2016 får ret til at få forelagt sin sag for en klinisk funktion i regionen i de særlige tilfælde, hvor manglende deltagelse i lægebehandling efter de gældende regler fører til, at kommunen overvejer at stoppe sygedagpengene, ressourceforløbsydelsen eller beslutter ikke at bevilge fleksjob eller tilkende førtidspension.

PH: RCV er bevilget et ressourceforløb hvor et af de krævede punkter at RCV skal følge behandlingen i psykiatrien.

RCV.: "I min ressourceforløbsplan står der bl.a. at jeg skal følge min behandling i psykiatrien"

Efter den foreslåede ordning skal sagerne forelægges klinisk funktion til en vurdering af, om der kan anbefales en anden behandlingsmulighed end den, som borgeren er blevet tilbudt.

Hvis borgeren heller ikke ønsker at deltage i den lægebehandling, som klinisk funktion anbefaler, får det efter forslaget ikke konsekvenser for borgerens ret til ydelse ( der nævnes ikke specifikt sygedagpenge) eller mulighed for at få bevilget fleksjob eller tilkendt førtidspension.

Hvis borgeren ikke ønsker at modtage tilbudt lægebehandling, og borgeren heller ikke ønsker at medvirke til at sagen forelægges klinisk funktion efter forsøgsbestemmelsen, træffes der afgørelse i sagen efter de almindeligt gældende regler på området.

Forsøget skal sikre, at borgeren ikke skal føle sig tvunget til at deltage i lægebehandling, herunder lade sig operere eller modtage medicinsk behandling, som borgeren ikke er tryg ved, eksempelvis operation for diskusprolaps, behandling med antidepressiv medicin og ECT-behandling.

Borgeren har fortsat pligt til at lade sig undersøge, jf. § 11, stk. 1, nr. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven).
"

Men i RCV`s tilfælde nævnes det:

"Forsøget omfatter eksempelvis ikke genoptræning efter operation, eller behandling hos en fysioterapeut, uanset at det er en læge, der har anbefalet behandlingen, idet borgeren som hidtil skal bidrage til egen helbredelse. Endvidere omfatter forsøget ikke samtaleforløb og behandling hos psykolog, da disse behandlingstyper ikke betragtes som lægebehandling i snæver forstand."

Men reglerne er ikke skrevet for at borgerne skal kunne forstå lovgivningen. Det midlertidige stop af tvang i behandlinger er kun vedtaget, fordi tidligere minister Mette Frederiksen blev tvunget til det, grundet pres fra omgivelserne, bla k10 og derfra til Gigtforeningen.

Sagen er alvorlig, fordi hvis den nuværende såkaldte regering ikke stadfæster den nuværende ordning vil vi blive tvunget til operationer imod vors vilje, vedtaget inkompetence læger og embedsmænd der påstår eksempelvis at lumbale operationer er risikofrie.

Men i RCV`s tilfælde vil jeg fastholde at der skal hjælp udefra for at løse RCV`s problem. Ellers kan kommunen fratage forsørgelsesgrundlaget, ressourceforløbsydelse, hvis ikke RCV`s ressourceforløbsplan følges.

Det er vigtigt at RCV forstår dette NU og ikke når sagsbehandleren skriver, at nu stopper jeg dit forsørgelsesgrundlag.

På intet tidspunkt nævnes der, at det kun drejer sig om sygedagpenge.

Hilsen Peter
phhmw er logget ind nu   Besvar med citat