[MistyMiss]

Jeg var ikke lige helt sikker på hvor jeg skulle placere denne, så håber jeg har gjort det rigtigt.

Jeg har modtaget et brev om, at jeg er udtaget til nævning og domsmand fra 1/1 2016 og 4 år frem.
Alle omkring mig er virkelig stolte, og det er jo nærmest en ære at få lov til at skulle bestride den opgave. De siger straks: "du vil være rigtig god til det, pga din store retfærdighedssans" (så vidt jeg har forstået følger det vidst ofte med add/adhd)
Jeg vil da også virkelig gerne, ingen tvivl.
Men så kommer tanken snigende:
Hvad nu hvis mit humør/overskud rammer bunden i en periode, hvor jeg så bliver indkaldt?
Man bliver indkaldt cirka 4 gange om året.
Hvad nu hvis jeg har en af mine stressede perioder, hvor jeg nærmest kører på autopilot, og slet ikke er til stede mentalt? Det ville jo måske kunne gå som nævning, da man så ikke lige sidder i fokus. Men hvis det er som domsmand, skal jeg sidde lige ved siden af dommeren. Så går det altså ikke at man kan se hvis jeg skulle miste fokus.
Jeg kan ikke bare melde mig syg/fraværende, for så kan de give mig en bøde. Da jeg er på kontanthjælp, er det virkelig ikke noget jeg har råd til.
Jeg ved godt at de penge man får for det, bliver modregnet kontanthjælpen (hvis jeg er heldig ser de det som arbejdsindtægt, og ser bort fra 25 kr pr time jeg "arbejder"). Så det er ikke engang fordi jeg ville kunne gemme pengene fra den ene gang, til at betale hvis jeg senere fik en bøde for udeblivelse en anden gang.

Man kan blive fritaget. Et af punkterne på listen over dem der fritages er:
“de, som på grund af deres helbred eller erhvervs- eller familieforhold ikke uden fare for deres velfærd kan opfylde nævninge eller domsmandspligten”

Jeg har skrevet en mail til dem, hvor jeg forklarer hvilke diagnoser jeg har, og forklarer problematikken med koncentrationsbesvær. Min ordlyd af mailen var i retning af at jeg virkelig gerne vil, og jeg vil også gerne. Men nu er jeg simpelthen så bange for at jeg psykisk ikke kan.
Et er mine omgivelsers skuffelse. Jeg frygter reaktioner i retning af at jeg skulle have lydt mere syg end jeg er for at blive fritaget, altså hvis jeg selvfølgelig overhovedet bliver fritaget.
Andet er den indflydelse det kan have for den indflydelse jeg ville kunne have i en sag som nævning eller domsmand. Hvad nu hvis jeg er så fraværende, eller så stresset/psykisk ustabil i den periode, at det vil få indflydelse på sagens afgørelse? jeg ved godt at jeg ikke har afgørende og sidste ord, men det vil stadigvæk have noget betydning.

Grunden til at jeg er på kontanthjælp, er fordi min ADD sammenlagt med mine andre diagnoser (ængstelig/evasiv personlighedsstruktur og tilbagevendende depression), ikke kan arbejde fuld tid. Jeg har pt 7-8 timer om ugen i min arbejdsprøvning, og min optimistiske jobkonsulent håber på at jeg kan komme op på 15 timer om ugen. Så med stor sandsynlighed bliver jeg fleksjobber.
Så jeg er i forvejen påvirket af mine problematikker i en grad, der gør at jeg ikke kan arbejde fuld tid og i alm arbejde.
Den 22/6 i år sagde min sagsbehandler at der var cirka 1 år til jeg sad ved rehabiliteringsteamet, så det bliver med stor sandsynlighed i 2016 (min sagsbehandler er en meget engageret og empatisk kvinde, så det er i hvert fald hendes intention at det sker)

Jeg håber på nogen af jeres meninger om dette. Hvordan skal jeg tackle det? Hvad gør jeg hvis jeg ikke bliver fritaget? (altså hvordan sørger jeg for at kunne varetage opgaven bedst muligt), hvordan tackler jeg mine omgivelsers skuffelse hvis de fritager mig?
Og så ville det bedste selvfølgelig være hvis nogen måske kan supplere med personlige erfaringer med dette eller lignende, og kan dele ud af deres oplevelser med det.

Jeg ved ikke om det er relevant at tilføje, men jeg er en kvinde på 23 år, har været på kontanthjælp i 4½ år, har nærmest ingen erhvervserfaring, og har "kun" gennemført folkeskole, til og med 10. klasse. Jeg vil ikke lige betegne mig som dum, men jeg mangler noget "social" erfaring, hvis man kan sige det sådan.