Se enkelt indlæg
Gammel 12-07-2015, 01:23   #8
Akvamarin
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 04-08 2011
Lokation: København
Indlæg: 2.104
Styrke: 15
Akvamarin er ny på vejen
Et jobafklaringsforløb er ikke det samme som et ressourceforløb.

Formålet med jobafklaringsforløbet er at bringe dig tilbage til arbejdsmarkedet.

Jobafklaringsforløbet sikrer dig en indsats, der tager højde for din situation og særlige barrierer i forhold til at bevare en tilknytning til arbejdsmarkedet.

Et jobafklaringsforløb tilpasses individuelt, og der tages derfor udgangspunkt i dine konkrete forudsætninger, behov og helbredstilstand. Jobafklaringsforløbet kan bestå af tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor.

Du bliver tildelt en koordinerende sagsbehandler.

Du skal til møde med kommunens rehabiliteringsteam, da det er dette team der indstiller til hvilken indsats du skal have under jobafklaringsforløb. Inden mødet med rehabiliteringsteamet udarbejder du sammen med den koordinerende sagsbehandler rehabiliteringsplanens forberedende del med oplysninger om:
  • beskæftigelsesmål,
  • dine ressourcer,
  • dine udfordringer og
  • de lægelige oplysninger

Ovenstående er taget fra Jobnets side om jobafklaringsforløb og er indtil videre den klareste forklaring jeg har fundet på hvad et jobafklaringsforløb er.

Når du i forbindelse med et jobafklaringsforløb skal mødes med rehabiliteringsteamet er det altså ikke med henblik på fleksjob/ressourceforløb/pension, men fordi de skal indstille til hvilke tiltag, du skal tilbydes med henblik på at få dig tilbage i arbejde. Det kan for eksempel være tilbud om vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud og mentor.

Et resultat af et jobafklaringsforløb kan være at du, såfremt du ikke kommet eller er klar til at komme tilbage i arbejde, skal til møde med rehabiliteringsteamet igen mhp. fleksjob/ressourceforløb/førtidspension.

Sidst redigeret af Akvamarin; 12-07-2015 kl. 01:36.
Akvamarin er ikke logget ind   Besvar med citat