Se enkelt indlæg
Gammel 12-06-2015, 14:12   #34
BEH
Elsker at være her på K10
 
Tilmeldingsdato: 25-01 2014
Indlæg: 92
Blog Indlæg: 2
Styrke: 11
BEH er ny på vejen
Hej Dynam

Jeg håber, at det lykkedes dig at få tilkendt en førtidspension på foreliggende grundlag §17.stk. 2.

Socialminister Manu Sareen har så vidt jeg ved efter stramningen af fleksjob- og førtidspension reformen lempet vilkårene for unge med særlige vanskeligheder. Således at det er muligt at få tilkendt en førtidspension. Som flere har nævnt kan det være at du skal gennem et ressourceforløb først, men det er muligt, så du kan få ro.

Trist at læse om din oplevelser med manglende støtte og hjælp. Jeg har en søn på 22 år der også er asperger og ved hvor lidt der skal til før han får stress. Mange ved ikke hvor meget energi det tager som asperger at forholde sig til mennesker og de stimuli man får. Jeg har siden min søn var lille kæmpet for al den støtte og hjælp han kunne få og det har gjort en kæmpe forskel i hans liv. I den kommune han bor er der et kontaktsted med dygtige medarbejdere, som betyder at han får ugentlig besøg to gange og hjælp til alt det praktiske såsom ansøgninger til udd. og økonomisk støtte.

Tænker at det ville være godt for dig at have en bisidder eller partsrepræsentant til at køre din sag, så du bliver aflastet mest mulig. På Facebook findes der grupper bl.a. Syg i Vejle, Syg i Haderslev og mange flere. Sikkert også i din by. I disse grupper er der frivillige der hjælper syge borgere gennem systemet. En anden mulighed er at høre din kommunen om de har et kontaktsted for unge med asperger og få hjælp den vej.

De allerbedste ønsker til dig om at du får tilkendt en førtidspension og den ro du har brug for.
BEH er ikke logget ind   Besvar med citat