Se enkelt indlæg
Gammel 02-02-2015, 16:16   #10
Centenary
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 29-11 2012
Indlæg: 14
Styrke: 12
Centenary er ny på vejen
Hej Peter,

Jeg er med på, at vejen til fleksjob højst sandsynligt er lang. Derfor er jeg rigtig glad for al den information jeg kan få, så jeg er forberedt. Jeg har allerede haft flere kampe med jobcenteret, så jeg forventer egentlig kun det værste.

Skal jeg aktivt få en læge til at erklære mig stationær?
Jeg vil jo selv mene at kirurgen allerede har gjort det, men hvis jeg skal se det med jobcenterets briller, så har han jo ikke brugt ordet "stationær".

Min fysioterapeut har forklaret mig lidt om de nye regler for vederlagsfri fysioterapi. Men indtil videre træner vi stadig sammen. Jeg har rimelig godt styr på træningen, så jeg kan sagtens fortsætte selv og betale for lidt supervision engang imellem, hvis det skulle ende sådan.

Mine smerter er primært i lænden, men ofte går det ned i balden og giver derfor store gener når jeg skal gå.
Jeg får meget behandling (massage), og det hjælper på mit smerteniveau. Træningen derimod forværre mit smerteniveau (ligesom al anden aktivitet), så jeg bliver nødt til at gå hjem og lægge mig efter træning.

Kan man have en løbende aktindsigt? Så man hele tiden bliver orienteret om hvad kommunen indhenter af dokumentation?

Min eneste MR scanning er foretaget i foråret 2012. Og jeg er blevet opereret på Glostrup Hospital.

Jeg har selv overvejet at skrive dagbog, men så kunne jeg alligevel ikke overskue det. Selvom jeg har oceaner af tid, så føler jeg mig stresset hele tiden. Men jeg vil overveje det igen, især fordi det vil være en stor hjælp til den efterhånden lidt dårlige hukommelse.

Jeg håber jeg har fået svaret på alle dine spørgsmål...
Centenary er ikke logget ind   Besvar med citat