Citat:
Oprindeligt indsendt af fortvivletpige
Hejsa
Bare lige et hurtigt men meget svært spørgsmål. Hvordan får man mening med sit liv som førtidspensionist, og hvordan lærer man at acceptere sin skæbne? Jeg synes nemlig det er ret hårdt, at jeg ikke føler at jeg har en plads i verden. Jeg er en meget iderig og på mange måder kreativ person, og er også velsignet med et godt intellekt, men hold fast hvor er det svært at bruge noget af det, når man bare er henvist til en plads i skyggen som førtidspensionist.
|
Jeg havde skrevet et langt indlæg, men jeg var åbenbart så længe om det, at jeg var blevet smidt af.
Jeg kan kende mig selv i meget af det du skriver.
I starten frygtede jeg spørgsmålet "hvad laver du så?".
Men efterhånden har jeg erfaret, at det er de allerfærreste der interesserer sig for hvad jeg lever af.
I stedet for, at blive hjemme, så tag afsted til det du gerne vil deltage i, i starten kan du jo nøjes med, at stikke en finger i jorden.
Jeg er aktiv i beboerdemokrati, og jeg oplever mere og mere en følelse af, at blive lyttet til.
Du skriver bl.a. at du har et godt intellekt.
Som du nok har erfaret, så er det ikke alle forundt.
Mange mennesker i høje stillinger er ikke specielt intelligente.
Citat:
Oprindeligt indsendt af Fightback
Man kan sagtens betale for psykolog, fysioterapeut, eller hvad man har brug for på en førtidspension, man skal jo lige igennem lægen først så man bliver er henvist selvfølig.
|
Jeg synes ikke det er i orden, at blande sig i andres økonomi.
Der er ingen af os der f.eks. ved, om fortvivletpige har udgifter til medicin eller behandling, som der ikke er tilskud til.