Hvis man,som førtidspensionist, føler sig stigmatiseret, burde man måske se lidt indad og indse, at denne følelse udspringer, af det syn man selv har, på folk, der uden egen skyld, er dømt ude af arbejdsmarkedet.
En førtidspensionist, der fungerer godt i den øverste etage, har de samme muligheder for at ytre/involvere sig som enhver anden.
Nu har man oven i købet også fået tiden til det.
Hvor var vi henne, hvis ikke der var nogen, som involverede sig her på K10?
