|
Hej Rigde.
Ja- det med humøret i kulkælderen - kender jeg ...
Tænker, om nogen tænker - hvor belastende det er, at være i disse situationer..
uden mulighed for at fremme processen - eller sige fra...Det har man ikke retten til...
Og IKKE at være herre i eget liv - STRESSER..
Jeg er nu tilknyttet smerteklinik i mit ressourceforløb - og håber på, at når det er afsluttet, at min sag så kan komme op igen med henblik på at søge førtidspension -
men så kunne sagsbehandleren lige tilføje, at det var ikke umuligt, at rehab-teamet kunne finde på at sende mig ud i en ny virksomhedspraktik...???
Der var filmen lige ved at knække -men igen - igen - rejser man sig -
trods det, at man har lyst til at smide håndklædet i ringen - og sige STOP !!
Følelsen af at de vil holde en fast i dette system - trods mange diagnoser og erklæringer-
kan man ikke undgå at have....
Men jeg håber det bedste for dig, Rigde - og alle andre i samme situation....
"Til slut er det ikke mængden af år i dit liv -der tæller, men mængden af liv i dine år"
Abraham Lincoln
|