Citat:
Oprindeligt indsendt af smiley
Hejsa 
Jeg søger andre, der er ramt af post commotionelt syndrom, nogen kalder det lidt populært kronisk hjernerystelse.
jeg har forsøgt at få praktikplads gennem 10 år efter min skade og har været på kontanthjælp hele tiden, men det er ikke rigtig lykkedes.
Nu har jeg lige fået et neurologisk anfald af en eller anden art igen og har fået ny hjernerystelse og skade på nakken og kan bare ingenting, der kræver koncentration, ligesom ved min første ulykke.
Hvornår begynder man at overveje at søge pension? Hvornår er nok nok? 10 år hvor mit liv har været på standby og vi ikke har fundet nogen løsning, fordi jeg altid er syg eller har for mange smerter, er det nok til at du ville søge om pension? :/
Vennerne begynder at presse mig. Nu har du gået 10 år og der er ikke sket en skid, søg du pension eller noget?
Det gør mig både ked af det og irriteret, at de tror, det er så nem en beslutning. Men hvornår siger man, at nok er nok mht. altid at skulle forsøge at komme i praktik, fordi kommunen synes, det er en god idé?
Jeg synes, det er en frygtelig svær situation at sige 'Pension må være det rigtige for mig', for jeg har jo tidligere elsket at arbejde, men det er jo rigtigt nok, jeg har siddet fastlåst i 10 år, uden der er sket noget, og har bestemt ikke lyst til at bruge 10 år mere på det.
Vil bare så gerne høre andres overvejelse omkring det at komme videre med sit liv, fx ved at søge pension, for jeg føler mig helt alene i verden.
Mange venlige hilsner |
En førtidspension tildeles yderst sjældent på baggrund af en diagnose, og jeg tvivler stærkt på, at din sag er god nok til en førtidspension.
Du skal have afklaret din arbejdsevne, da det er det eneste som betyder noget i den kommunale verden OG som ikke mindst er et must hvis en førtidspension skal være en realistisk mulighed. Afklaring/dokumentation af arbejdsevnen kan ske på flere måder, hvor en måde er en egentlig arbejdsprøvning og en anden måde er en afklaring gennem en funktionsbeskrivelse.
Jeg har også eftervirkninger fra en 10 år gammel hjernerystelse, og som er diagnosticeret til "F 07.2 Posttraumatisk hjernesyndrom". Dertil kommer et par diagnoser som udspringer af mange års arbejdsrelateret stress og (vistnok) et par depressioner. Jeg stod lidt i samme situation som dig for et års tid siden - 'nok er nok' men det var kommunen ret ligeglad med, og opfattede mig vist ikke som særligt syg. Dagsordenen for møder på Jobcentret var, på trods af mine beklagelser, indtil foråret stadig 37 timers normalt ustøttet arbejde og med udsigten til en 'endeløs' ørkenvandring.
Med hjælp fra en praktiserende psykiater + 2 psykiatriske speciallægeerklæringer, hvor den ene blev indhentet af kommunen, blev kommunen endelig ledt på andre tanker. Kravet var nu ikke længere en praktik/arbejdsprøvning men at jeg skulle gennem en skånsom afklaring af arbejdsevnen, bestående af samtaleforløb til beskrivelse af funktionsevne/arbejdsevne. Mit 'nok er nok' er nu (ved lidt hjælp) forvandlet til et sprog som forstås i den kommunale verden.
Håber du kan bruge min erfaring til lidt
Mit råd til dig vil være, at få styr på det lægefaglige - hvis det ikke allerede er sket. Beklagelser, postulater og lignende er nytteløse uden lægefaglig dokumentation.