Se enkelt indlæg
Gammel 05-11-2006, 23:51   #2
Stella
Jeg bor her på K10
 
Stellas avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-10 2005
Indlæg: 3.069
Styrke: 28
Stella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sigStella har en fantastisk aura omkring sig
RE: Hvor mange arbejdsprøvninger?

hej Lars Dubo..

læs det her ...det står i den nye udgave af fleksjob nr. 16 Regler under kontaktforløb.

Re-visitation

Når en person har modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for en periode på 18 måneder, skal kommunen genvurdere, om den pågældende person fortsat er til rådighed for fleksjob. Det vil sige, at kommunen på ny skal vurdere pågældendes arbejdsevne og tage stilling til, om der evt. skal gives et andet tilbud end fleksjob. Denne revurdering skal ske hver gang, personen på ny har modtage ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Perioder, hvor personen har modtaget ledighedsydelse under barsel, tæller ikke med. Personer, der modtog ledighedsydelse den 30. juni 2006, skal først revurderes efter at have modtaget ledighedsydelse i 18 måneder inden for en periode på 24 måneder. Revurderingen skal dog have fundet sted senest den 30. juni 2007. Herefter skal disse personer også revurderes efter at have modtaget ledighedsydelse i 12 måneder inden for en periode på 18 måneder. Perioder med ledighedsydelse under barsel efter den 30. juni 2006 tæller ikke med ved opgørelsen af 18-måneders-perioden.

I forbindelse med genvurderingen af personens arbejdsevne skal kommunen anvende tilbuddene efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fx praktik i en virksomhed. Som grundlag for vurderingen skal kommunen udarbejde:

*

En redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 10 og 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
*

I samarbejde med personen skal der udarbejdes en redegørelse for personens ressourcer og mulighederne for at anvende og udvikle dem. Redegørelsen skal indeholde personens egen opfattelse af situationen.
*

En redegørelse for, hvorfor personens arbejdsevne fortsat er varigt begrænset.
*

En redegørelse for, at der er set nærmere på, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension.

I den periode, hvor kommunen genvurderer arbejdsevnen i forhold til berettigelsen til fleksjob, bevarer personen retten til ledighedsydelse. Personen bevarer også ledighedsydelsen, mens kommunen undersøger, om vedkommende opfylder betingelserne for at få førtidspension. Ledighedsydelsen skal dog tilbagebetales, hvis der senere udbetales førtidspension for den samme periode.

Hvis kommunen ikke opfylder sin forpligtelse til at foretage revurdering, får kommunen ikke refusion fra staten for udgiften til ledighedsydelse, særlig ydelse, kontanthjælp eller starthjælp i 36 måneder.

Efter hvad jeg forstår så kan kommunen forlange efter loven, en re-visitering hvert år,
hvis du ikke kunne få et fleksjob.

Fortæl mig om du forstår det samme efter læsning af loven ?

Venlig hilsen
Stella


Stella er ikke logget ind   Besvar med citat