[gisne]

jeg var glad for at komme til klinisk funktion, for jobcenteret mente at jeg måtte have et ubehandlet traume fra da jeg kom til skade (blev overfaldet af en psykotisk beboer) - netop fordi jeg er ressourcestærk. Og kunne traumet behandles så vupti, vupti så måtte jeg jo kunne arbejde en hel masse.

Psykologen havde skrevet en udtalelse om at jeg ikke havde et ubehandlet traume, men hende troede de ikke helt på.

Så for mig var det rigtigt godt at komme til klinisk funktion - de samlede alle lægepapirer i en 7 siders rapport og konkluderede at min skade var blevet forværret, at alle læger (neurolog, ortopædkirurg, smertelæge og egen læge), psykolog samt rygcenteret havde ret - konklusion var forværring, men velbehandlet både fysisk og psykisk. De fandt ingen grund til yderligere udregning både fysisk og psykisk og de kunne ikke se nogen hverken behandlings- eller udviklingsmuligheder.

Så kom der skred i min sag, efter at jobcenteret havde trukket det i langdrag i over et år, jeg kom til rehabiliteringsteamet og blev indstillet til førtidspension §18, uden ressourceforløb

Havde jeg ikke været ved klinisk funktion, tror jeg ikke min sag var afsluttet endnu

Her er et eksempel fra den dagbog jeg skrev til rehab. teamet - men arbejdsopgaver ville jeg nok skrive lidt mere udførlig:

kl. 9.30
ankommer til jobcenteret.
Gåturen har lettet lidt på smerterne. Kan mærke at jeg trænger til pause med ryggen bagudlænet.

kl. 9.30 – 10.45
samtale på jobcenteret. Første gang jeg har siddet så længe (måske fordi jeg var ved kiropraktiker 2 dage før og fik løsnet ryg leddene). Altoverskyggende ondt, da jeg går. Igen har jeg ikke formået at stoppe i tide, men når synes at når jeg er kommet derind, så kan vi lige så godt nå så meget som muligt.

kl. 10.45
gåtur tilbage til bussen. Forsøger at genkalde mig samtalen på jobcentret, men kan hverken huske hvad jeg er blevet spurgt om eller hvad jeg har svaret (samtalen vender tilbage i ”bidder” over de næste par dage).
Rart i ryggen at bevæge sig, men det gør alligevel nu så ondt at jeg har svært ved at kapere lydene fra trafikken og sollyset (har glemt mine solbriller)
går rundt i området omkring banegården indtil 11.30, hvor bussen kører
Med i bussen er bla. en gruppe trætte pylret dagplejebørn. Prøver at lukke lydene ude med stille musik, men kan ikke abstrahere fra det pga de stærke smerter.

kl. 11.50
står af bus og er hjemme efter få minutter.

kl. 12
tager tabl todolac og kopipar
går i seng.
Sover ikke, ingen læsen eller tv.
ligger lejret med puder.


&

Kl 7
Min mand serverer morgenmad og te

kl 8
svært ved at komme i gang. Har meget ondt i dag + svimmel og kvalme af kodiparen.
Får dog lavet indkøbsliste.

Kl 9
tøj på PAUSE
sko og jakke på PAUSE

kl 10
min mand kører mig ud og handle. Han kører indkøbsvognen. Tager varerne og lægger dem i indkøbsvognen, samt op på båndet, pakker det, bærer det ud i bil og ind i huset.

kl. 11
hjemme igen.
PAUSE i sofaen

kl. 11.30
pakker varer ud, siddende på en skammel foran køleskabet, mens min søn går ned i kælderen med frostvarer og kolonial.

Kl 11.45
PAUSE