Mit besøg hos Nils Balle Christensen var katastrofalt.
Jeg havde taget en bisidder med, fordi jeg havde (og har) store problemer med koncentration og hukommelse. Hende smed han ud halvvejs gennem undersøgelsen.
I korte træk diagnosticerede han mig lynhurtigt - på halvanden time - med en tvangspræget personlighedsforstyrrelse, som skulle være årsagen til min PTSD, uden i øvrigt at forklare begrebet nærmere. Jeg gik hjem, googlede diagnosen og genkendte intet. Efterfølgende kontaktede jeg familie og venner for at høre, om de genkendte den personlighedsstruktur hos mig. Det gjorde ingen.
Jeg ringede Nils Balle Christensen op dagen efter for at høre, om jeg måske havde misforstået det, han havde sagt. Han var vældig arrogant i telefonen og sagde bl.a. "du overholder jo færdselsreglerne, og du da må indrømme, det ikke er normalt" og "de fleste plejer at blive glade for at få at vide, hvad der er galt med dem". Den skriftlige udtalelse bekræftede, hvad han havde sagt i telefonen. I øvrigt meget pudsigt: Siden omkring min angivelige personlighedsforstyrrelse manglede, da han som aftalt sendte udtalelsen til mig. Jeg måtte bede om en kopi fra min egen læge, før jeg kunne læse, hvad han havde skrevet.
Jeg blev nu ikke spor glad for at få at vide, hvad der var i vejen med mig. Jeg følte diagnosen som et overgreb, fordi jeg overhovedet ikke genkendte den - og samtidig begyndte jeg at tvivle på mig selv, mine tanker og min virkelighedsopfattelse. Jeg begyndte endda at tvivle på, om mine nærmeste overhovedet ville fortælle mig sandheden om, hvordan de opfattede mig. Jeg var ret langt ude.
Min tilstand blev meget forværret, men heldigvis skulle jeg kort tid efter udredes på Arbejdsmedicinsk Klinik, hvor psykologen overhovedet ikke genkendte en tvangspræget personlighedsforstyrrelse hos mig. Senere har jeg været hos en anden psykiater samt til undersøgelse på Psykiatrisk Hospital Risskov. Ingen af dem fandt tegn på personlighedsforstyrrelse.
Jeg er efter fire års ansættelse som chauffør absolut godt klar over, at det ikke er normalt/almindeligt generelt at overholde færdselsregler - men derfra og så til at påstå, at det er sygeligt, der er der i min optik alligevel noget af et spring. Jeg har svært ved at tro, at vi har et helt lovsæt, som er baseret på, at kun syge mennesker følger det.
Jeg har efterhånden så nogenlunde været i stand til at lægge oplevelsen bag mig, men det giver stadig et gib i mig, når jeg støder på hans navn. Jeg var ret skrøbelig, da jeg blev udsat for ham, og det ødelagde en pænt lang periode af mit liv.