Se enkelt indlæg
Gammel 17-06-2008, 21:36   #9
Hans
Hjemmevant på K10
 
Tilmeldingsdato: 26-01 2008
Lokation: Aalborg
Indlæg: 241
Styrke: 17
Hans er rigtig godt på vej
Loven

§ 23. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som får et tilbud efter kapitel 10 og 11, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på 1 måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode.

Og i små stykker

§ 23. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3,
og som får et tilbud efter kapitel 10 og 11,
der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere,
skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på 1 måned,
således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode.


Du er på kontanthjælp, altså er du omfattet af § 2, nr 2 eller 3. Hvilken er ligegyldig i denne sammenhæng.

Du er i arbejdsprøvning. Arbejdsprøvning er som sådan ikke en ting, der er beskrevet i lovgivningen, det er mere et dagligdagsbegreb.
Men du er ikke i løntilskud, så du er i et tilbud efter kapitel 10 eller 11.

Har tilbudet en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere, dvs. du skal have været i aktivering uden afbrydelse i 12 måneder eller mere, skal du have en friperiode på én måned.
Dette gælder også, hvis du undervejs har skiftet tilbud, f.eks. gået fra én virksomhedspraktik til en anden, så tæller hele perioden som sammenhængende.

Sammenlagt må du ikke være i en arbejdsprøvning mere end 11 måneder over en 12 måneders periode.

Er det mere klart nu?

Vær opmærksom på, at i en friperiode skal du stadig opholde dig i Danmark, hvis du skal være sikker på at kunne modtage kontanthjælp. jf. Lov om aktiv socialpolitik § 5.
https://www.retsinformation.dk/Forms...aspx?id=113596

Dette er din rettighed, som regel kan man forhandle sig frem til løsninger med sin jobkonsulent, selvom man ikke har optjent retten til en friperiode - især hvis det er af familiemæssige årsager.
Nogle kommuner praktiserer også at dele friperioden op i 12 dele, således at man får 2,5 fridage per måned.
Jeg ville, som gh72 også skriver, kontakte min jobkonsulent, hvis jeg var dig.

Sidst redigeret af Hans; 17-06-2008 kl. 21:39.
Hans er ikke logget ind   Besvar med citat