Se enkelt indlæg
Gammel 17-06-2008, 19:47   #8
gh72
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 24-03 2006
Indlæg: 1.224
Styrke: 21
gh72 er ved at flytte ind på K10gh72 er ved at flytte ind på K10
Mig bekendt har man ikke automatisk ret til ferie når man er under afklaring/arbejdsprøvning.

Jeg fandt dette, men det drejer sig om personer i arbejdsprøvning på sygedagpenge, måske der gælder det samme med kontanthjælp, jeg ved det ikke:

Spørgsmål 78:


Ministeren bedes oplyse, hvorfor det ikke er muligt for en person, der modtager sygedagpenge og er under arbejdsprøvning, at holde ferie med sygedagpenge.


Svar:


Der er ikke ret til ferie med sygedagpenge for personer, der modtager sygedagpenge og er under arbejdsprøvning. Begrundelsen for dette er, at der ikke foreligger uarbejdsdygtighed, når der kan afholdes ferie. Hvis en person, der modtager sygedagpenge, anmoder kommunen om attestation af feriekort, må dette derfor sidestilles med raskmelding i den periode, hvor der ønskes afholdt ferie.


I øvrigt kan det bemærkes, at arbejdsprøvning går ud på at afprøve pågældendes arbejdsevne. Arbejdsprøvningen tilrettelægges som et sammenhængende forløb, der fx kan bestå i, at pågældende i en periode arbejder deltid for derefter gradvis at gå op på fuld tid. Kommunen kan ikke nægte den pågældende at holde ferie, men da der som nævnt er tale om et sammenh&ae lig;ngende forløb, der nøje er tilrettelagt i samarbejde med dagpengemodtageren, vil et ønske om at holde ferie midt i arbejdsprøvningsperioden, efter en konkret vurdering kunne betragtes som manglende medvirken til opfølgning/forhalelse af helbredelsen, og kommunen vil derfor kunne stoppe sygedagpengene.


Der kan forekomme tilfælde, hvor den virksomhed, hvor pågældende er i arbejdsprøvning, holder ferielukket. Der vil i den periode, hvor virksomheden holder lukket, kunne udbetales sygedagpenge til pågældende.


Det bedste må nok være, at du spørger din sagsbehandler om det er muligt for dig at holde ferie.

http://www.folketinget.dk/Samling/20...l_bilag427.htm
gh72 er ikke logget ind   Besvar med citat