Jeg har lige fået et brev herinde af en som er klog på det her område i mine ører. Vedkommende fortæller at når min sag nu er blevet forlænget med de 39 uger er det et tegn på at de har accepteret mig som syg . Det var en lettelse at høre , når nu jeg læser jeres skrækhistorier.
Vil det så betyde at det jeg mangler nu er ' bare ' at blive afklaret i forhold til hvormeget jeg kan holde til at arbejde også blive bedømt ud fra det eller kan jeg risikere at de bare raskmelder mig .
Jeg er nu oppe på 2 timer om dagen
Ved godt at det måske ikke lyder af meget i nogens ører men for mig er det en sejr og en kamp . Der gør at jeg må hvile hver dag når jeg kommer hjem .
Jeg bliver medicineret med morfin som er det eneste de har tilbage at tilbyde mig . Rigtig nok må jeg ikke køre i bil på morfinen men for at deltage aktivt i praktikken er jeg nød til at bryde loven hver dag . For de vil ikke hjælpe med transporten og her er desværre ingen offentlig transport .
Så nu må de næste 2 uger bare gerne blive overstået så jeg ved hvad sker med mig . Jeg er heldigvis i en praktik meget tæt på mit hjem hvor jeg ' kun ' skal køre på små veje men alligevel synes jeg godt nok at de er hårde i filten at tvinge mig til at bryde loven . Jeg mener ikke det kan være rigtig men jeg gør det for at få den her praktik overstået så jeg har samarbejdet med dem . Jeg har gået så meget ud over mine egne grænser så håber virkelig at det bærer frugt i sidste ende.