Se enkelt indlæg
Gammel 31-05-2008, 23:11   #206
Benny Gerhard
Skal snart betale husleje på K10
 
Benny Gerhards avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-09 2007
Lokation: Gladsaxe
Alder: 79
Indlæg: 839
Styrke: 18
Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10Benny Gerhard er ved at flytte ind på K10
Jeg har indsat nedenstående på Sundhedsministerens Debat

http://www.mitansvar.dk/debat/84

Af: Jakob Axel Nielsen, Minister for Sundhed og Forebyggelse

Citat:
Lad mig begynde med et paradoks: Vi ved, at rygning hvert år koster omkring 14.000 danskere livet. Og vi ved, at alkoholmisbrug hvert år er skyld i over 6.000 dødsfald. Alligevel ender debatten om forbud af røg og alkohol ofte i en diskussion om personlige valg og indskrænkelsen af den personlige frihed.

Hvis man så omvendt forestillede sig et luftfartsselskab, der havde samme kedelige statistik med over 20.000 tabte menneskeliv årligt? Ja, der er jeg sikker på, at vi hurtigt ville ”grounde” samtlige fly. Og det med stor folkelig opbakning – og forundring over, at det ikke var sket tidligere.

Jeg vil derfor gerne lægge op til en debat om, hvor grænserne går mellem det personlige ansvar og samfundets ansvar for vores sundhed?

Nu vil jeg spille bolden videre og spørge: Hvad har vi selv af ansvar for vores helbred – og hvad er ”samfundets skyld”? Hvor synes I, at grænserne går for vores personlige ansvar for vores egen og vores børns sundhed? Citat slut:


Kære Minister for Sundhed og Forebyggelse

Hvorfor har du ikke medtaget dette paradoks: Vi ved, at kommunernes brug af ”ANSVARSFRIE” læger i den offentlige sektor, hvert år koster mange mennesker i vort samfund store fysiske, psykiske og økonomiske lidelser når en Sociallæge (Lægekonsulent) vælger, at ignorere, ændre eller helt at omskrive indhentede faktuelle journaloplysninger fra en borgers egen læge? Er dette ikke en enorm indskrænkelse af den personlige frihed?

Socialministeriets helt klare regler for lægekonsulenters medvirken i sociale sager i kommunerne siger, at lægens opgave er at ”oversætte” uforståelige lægetermer til letforståeligt dansk til brug for sagsbehandlere.

Når disse regler, der burde være ”lov” tilsidesættes, mister jeg mit personlige ansvar for mig selv.

Samfundets ansvar undskyldes med, at (lægekonsulenter) ”administrative læger” eller ”papirlæger” er ”ansvarsfrie” læger.

Kære Jacob Axel Nielsen
Når en kommunal ansat lægekonsulent har til opgave, at oversætte indhentede journaloplysninger fra en borgers egen læge, er hans funktion helt konkret lægefagligt arbejde, og som der ikke kan afviges fra i henhold til hans aflagte lægeløfte.

Mit spørgsmål:
Hvor går grænserne mellem at jeg fratages mit personlige ansvar for mit handicap og, at samfundet efterfølgende ikke vil tage ansvaret for, at mit handicap er blevet alvorligt forværret på grund af en ”uansvarlig” lægekonsulent?

PS: Du kender min sag fra breve og Hjemmeside www.Benny-G.dk

Benny Gerhard
__________________


Jeg har det som BLOMMEN i et æg, kun "SKALLEN" adskiller mig fra livet. (Benny G)
Benny Gerhard er ikke logget ind   Besvar med citat