Se enkelt indlæg
Gammel 20-12-2013, 19:49   #3
TimeGuest
Har ikke tid til andet end K10
 
Tilmeldingsdato: 24-04 2008
Lokation: Costa del Wassersleben
Indlæg: 2.030
Styrke: 19
TimeGuest er rigtig godt på vej
Citat:
Oprindeligt indsendt af Tzari Se meddelelser
http://www.dr.dk/tv/se/deadline/deadline-473#!/ se den her. meget kritisk journalist om kontanthjælp reformen og dagpenge reformen. Sikke aggressiv hun kan blive når folk stiller dumme kritiske spørgsmål man helst havde ville undgå:P
Det er dejligt at se Mette F. få argumentatoriske tæsk af Martin Krasnik.


Mette F. forsøger fra tid til anden at være lidt offensiv, snakke udenom osv, men helhedsindtrykket er, at hun det meste af tiden er i defensiven og bliver, som interview skrider frem, mere og mere træt i argumenterne og mere og mere rød i bæret :-)

Martin Krasnik sidder stille og afbalanceret med is i maven og sender Mette F. ud i alle bokseringens 4 hjørner, hvor vi i mindst tre tilfælde høre klokken ringe højt og længe :-)

Det er sq befriende god underholdning på højt plan :-)


1) Kontanthjælpslevefod != studerendelevefod

2) Samlevendeligestilling != ægtefælleligestilling

3) "Nyttearbejde" != Nyttigt arbejde på ordinære vilkår


Ad pkt. 1, nedsat ydelse: derudover får danske studerende et indirekte statstilskud ift. betalt uddannelse. AAU har flg. kostpriser for udenlandske studerende (2012/2013 kostpriser), der kan give en fornemmelse af niveauet: http://www.optagelse.aau.dk/Optagels.../Studieafgift/

Hvis vi blot siger et snit på 50.000 DKK pr studerende pr. år svarende til lidt over 4.000 DKK pr. måned i ekstra tilskud fra samfundet.

Så var der punkterne a) erhvervsarbejde ved siden af studierne, b) studielån og c) billigere studiebolig (til de der er så heldige at komme til fadet).

Mette F.: Det er en ommer!


Ad pkt. 2, samlevende: økonomisk ligestilling imellem samlevende og gifte er der ikke tale om, på spørgsmål som bla.: skatteberegning og arveforhold

Det første har konsekvenser i den daglige økonomi, med et mindre rådighedsbeløb for de samlevende end hos ægtefæller under ellers samme omstændigheder.

Mette F.: Det er en ommer!


Ad pkt. 3, "nyttearbejde": Som MK er inder på ... hvis det såkaldte "nyttearbejde" er så nyttigt for samfundet, ja så samfundet nærmest ikke kan opretholdes, såfremt det ikke bliver udført ... så er det da underligt, at der ikke oprettes ordinære stillinger med timeløn, feriepenge, forsikrings og pensionsforhold efter reglerne!

Så enten er a) "nyttearbejdet" enten ikke "nyttigt" (evt. nok) til at det giver mening at betale prisen for at få det udført, eller også b) er man arbejdskraftudbytter, der benytter sig af social dumping.

Spørgsmålet er derfor: hvor er fagforeningerne i den diskussion?

Mette F.: Det er en ommer!


Ud over det, så hænger Mette F. og socialdemokratiet åbenbart ud over klippen og holder fast med neglene i et forældet arbejdsbegreb, der er på vej i graven som tiden skrider frem.

Manuelt og nødvendigt arbejde bliver i højere grad overtaget af robotter og har gjort det op igennem historien.

Hvis vi forestiller os et fremtidssamfund, hvor næsten al manuelt og nyttigt arbejde bliver overtaget af robotter ... vil mennesker så i år 3797 være uden arbejde eller hvad vil de bruge deres såkaldte "fri tid" til?

Løber vi ind i en dystopi som den H.G. Wells beskriver i: Tidsmaskinen?

Mette F. m. socialdemokratiske venner: I bliver nød til fremadrettet at se på arbejdsbegrebet med nye øjne, frem for krampagtig at fastholde opfattelsen af at: (løn) arbejd macht frei .., og i forlængelse heraf sikre ALLE borgere et værdigt liv, herunder et økonomisk værdigt liv.

Det nytter ikke noget, at den lille elitære gruppe af såkaldte "smarte" løber med det meste af produktionskagen og at resten må leve i kampen om den lille bid der bliver tilbage og de der ikke (af den ene eller anden grund) evner den kamp, de trædes under fode både konkret og holdningsmæssigt som den nye "reform", der her er til debat, tilsyneladende gør og er et udtryk for.
__________________
.
Jocelyn Pook – Hell, Fire And Damnation + Masked Ball: http://www.youtube.com/watch?v=9QEG2Mk184A

BTW: Er du kvik, så er løsningen her: https://www.youtube.com/watch?v=z9pD_UK6vGU

Sidst redigeret af TimeGuest; 20-12-2013 kl. 19:51.
TimeGuest er ikke logget ind   Besvar med citat