[klanst]

Grunden til at jeg reagere så voldsomt mod ikke bare Lisbeth Zornig, men også politikerne er, at deres meget negative retorik har den psykologiske virkning, at de fralægger sig deres eget ansvar og placere det hos os, sammen med en skyldfølelse.

Underdanmark er dem, overdanmark kan se ned på og har den psykologi i sig, vi er mere betydningsfulde end de er, vi kan bruge dem som prygelknabe, fuldstændig som nazisterne gjorde det med jøde, homoseksuelle, romaer osv.

Når politikerne omtaler os og bruger det som et bærende argument for deres politik, at vi er dovne samfundsnassere med kræver mentalitet, der ikke kan bidrage til samfundet, så er det psykologisk dødsens farlig retorik for uden, at løgnen går hen og bliver til virkelighed, fuldstændig, som når en politimand lyve i retten, så bliver det til en juridisk sandhed.

Det der ske psykologisk er, at andre placere en skyld og et ansvar hos de forkerte, for selv at komme til at stå som de sandfærdige og for ikke selv, at komme til at stå med skylden og ansvaret.

En del indvandrere unge har også et stort problem med deres retorik. "Fucking bose svien" (fucking bøssesvin) hvis nogen skulle være i tvivl eller "fucking ludder kelling" (fucking luderkælling). De siger selv de ikke mener noget negativt med det, men retorikken er så negative, at den psykologisk effekt er vrede, som i det tilfælde rammer dem selv.

Mette Frederiksen siger i sin tale til socialchefforeningens 100 års jubilæum, at regeringen med sin politik ikke vil overlade nogen til sig selv, det lyder jo meget tilforladeligt, hvis ikke lige man kan gennemskue den egentlige politik på området. Men hun siger senere i sin tale, at det er socialcheferne der skal sørge for, at reformerne kommer til at gøre en forskel for de rigtige mennesker. Ikke nok med, at hun dermed stempler sig selv som løgner, for hun vil ikke overlade nogen til sig selv, vel at mærke kun hvis de er de rigtige mennesker, så har hun fået en ekstrem højreekstremistisk retorik. Den første psykologiske effekt bliver usikkerhed om, hvem er de rigtige mennesker og hvem er ikke de rigtige mennesker. Hvem vil ikke blive overladt til sig selv, hvem vil?

Jeg har bedt Mette Frederiksen på hendes fjæsbog om at redegøre for, hvem der er rigtige mennesker og hvem der ikke er. Jeg har også skrevet til TV2, om ikke det ville være interessant, at bore betydeligt mere i det.

Jeg har skrevet det før og tilgiv mig, at jeg gør det igen. Lisbeth Zornig og hendes stemmer på kanten, hvad er det det i virkeligheden handler om, set med mine øjne.

Når jeg ser DR's programserie med Lisbeth Zornig og hendes stemmer på kanten, så høre jeg hende tale om sin frygt for demokratiet. Den frygt trækker hun ned over hovedet på os andre i et forsøg på, at gøre hendes frygt til vores frygt. Dermed placerer hun ansvaret og skylden for hendes frygt på os, samtidig gøres vi ansvarlig for, at fjerne den frygt.

Hun beskæftiger sig ikke med og forsøger heller ikke at afdække, hvad årsagen er til, at mange ikke stemmer, for det ved alle jo i forvejen. Hun forsøger heller ikke at afdække, hvad det er for behov vi har. For hende er det ligegyldigt. Det hun beder os om er, at tilgive og elsker vores bødler. Lisbeth Zornig frygter at miste sin position i overdanmark, hvis der opstår et socialt oprør.

For mig at se, handler Lisbeth Zornigs kampagne om en ting, at hun som mønsterbryder kan blive optaget, accepteret, respekteret og anerkendt af overdanmark. Kan hun fjerne sin frygt med kampagnen, vil hun også kunne fjerne den frygt rigtig mange har i overdanmark og vil dermed have bestået sin optagelsesprøve til at kunne blive et integreret medlem af overdanmark. Så vil hun for alvor kunne blive "slyngveninde" med diverse kvindelige ministre og gøre sig på de bonede gulve, som "en af dem".

Forestil jer, at hun i stedet afdækkede vore behov, afdækkede hvad vi mener, ville være ansvarlig politik, at der blev gjort det der skulle til, for at vi vil stemme, så ville det opfattes som omsorg i stedet som det er nu, en anklage. Tænk hvis hun i stedet for at omtale os som underdanmark, omtalte os som "dem politikerne og samfundet træder på", så ville hun placere skyld og ansvar det rigtige sted, men ville så også ekskludere sig selv, som medlem af overdanmark.

For at Lisbeth for alvor kan blive mønsterbryder og slippe ud af underdanmark, er det nødvendigt hun bliver optaget i overdanmark.

Det der gør mig så vred, er den generaliserende nedgørelse som politikerne, Lisbeth Zornig og mange andre foretager ud fra en økonomisk anskuelse, uden at bruge et split sekund på, at se os som de mennesker vi er.

Økonomisk høre vi nok ikke til eliten, men når det kommer til at være mennesker på godt og ondt, at kunne acceptere, respektere, anerkende, tolerance, empati, viden og indsigt, ja så er det os der er overdanmark, for vi ved præcis, hvordan man ikke skal behandle mennesker. Er du i nød vil der være større mulighed for hjælp i et socialt belastet boligområde end i Hellerup og Gentofte, for dem i boligområdet ved noget, som dem i Hellerup og Gentofte ikke ved, nemlig hvad det vil sige, at være i nød.

At vi ved hvordan man ikke skal behandle andre, giver os en styrke og særlig position, det har man vidst fra bibelsk tid, læs bare salighederne. Salig er de sagtmodige, thi de skal arve jorden. Salig er de som tørste efter retfærdighed, thi deres tørst skal slukkes.

De flest K10 medlemmer er sikkert klar over hvem Hanne Reintoft er, prøv at holde hende op mod Lisbeth Zornig Andersen, for mig er det ikke svært at se, hvem der har et ægte brændende hjerte for os og hvem der meler sin egen kage.

Over- eller underdanmark, faktum er, at vi er mennesker og at vi lever.