Se enkelt indlæg
Gammel 20-10-2013, 15:25   #37
halse
Skal snart betale husleje på K10
 
Tilmeldingsdato: 16-02 2008
Indlæg: 883
Styrke: 17
halse er rigtig godt på vej
@ TimeGuest

Aktiehandel er ikke som eksempelvis valutahandel et nulsums spil. I sidstnævnte eksempel ville du med større ret kunne tale om den kloge narrer den mindre kloge. Eventuel profit herfra , er taget fra investorer med tilsvarende tab.

Sådan forholder det sig imidlertid ikke med aktiehandel. Pga. økonomisk vækst genererer virksomhederne stadig større omsætning , der danner baggrund for øget profit.

Du skal huske på en aktie ikke blot er et spekulativt stykke papir. En aktie repræsenterer en indre værdi med baggrund i produktionsapparat , serviceindustri eller anden form for virksomhed.
Så længe der er befolkningstilvækst vil virksomhederne samlet opleve øget efterspørgsel , omsætning og profit på den lange bane.
Alle vil i princippet kunne tjene penge samtidig. Og langt hovedparten af alle investorer/pensionsopsparer står da også tilbage med overskud når regnskabet gøres op. Husk tilbage på mit eksempel fra S&P 500.

Man kan selvfølgelig godt have en dogmatisk mening om at aktiehandel generelt er en grim ting , som ægte socialister og lønmodtagere helt bør afholde sig fra.
Jeg mener man skal forholde sig til den virkelighed man befinder sig i. Vi lever ikke i en socialistisk samfundsmodel , og intet tyder på det ligger lige om hjørnet.
Hvorfor i alverden skulle lønmodtagere dog udelukkes fra at tage del i denne profit , som de mere end nogle andre er med til at generere.

Jeg er enig i der skal slås ned på ulovligheder som eksempelvis kursmanipulation. Det har bare intet med højfrekvens handel at gøre. Kursmanipulation er mig bekendt ikke mere udbredt inden for højfrekvens handel , end det er inden for almindelig konventionel handel.
Jeg noterede mig da også det eneste eksempel fremlagt , i den efter min mening sensationslystne Se & Hør agtige ”dokumentar” udsendelse , ikke var som følge af højfrekvens handel , men foretaget af en aktiehandler i kød og blod uden brug af robotter overhovedet :-)

De postulerede ulovligheder i udsendelsen var ensidigt rettet mod andre højfrekvens handlere. De chikanerer og forsinker hinanden indbyrdes ( i mikrosekunder ) , hvis ellers postulaterne står til troende.
Konventionelle lang og kortsigtede investorer bliver ikke påvirket af denne ulovlige aktivitet.
Det er altså ikke på bekostning af mor Karen at disse skummer fløden , men på bekostning af andre lidt langsommere højfrekvens handlende robotter.

Som tidligere nævnt er højfrekvens handel baseret på teknisk analyse. De leder efter købs og salgssignaler med baggrund i ultra kort kurshistorik , så kort at det ikke er til at fatte for den menneskelige hjerne. Det er derfor altafgørende de er hurtigere end sidemanden. Købs eller salgssignalet kan være forsvundet mikrosekunder senere.

Mor Karens formueforvalter i pensionskassen benytter formentlig også teknisk analyse , i hvert fald delvis. Men det er med baggrund i en helt anden og meget længere kursudvikling. Vi taler minimum uger.

Man kan gemme sig bag at ville ramme spekulanter , banker og andet dæmoniseret godtfolk.
Bundlinjen bliver dog at lønmodtagere bliver uforholdsmæssigt hårdt ramt som nævnt i foregående indlæg. Måske man skulle kigge lidt udover egen næsetip :-)
kr. 1.000,- om måneden ( før skat ) som PFA har meldt ud er ikke småpenge for mor Karen. Selv om det skulle vise sig at være mindre er det stadig helt uacceptabelt.

Vil man højfrekvens handel til livs , kan det gøres ved simpelt forbud. Men det vil tilgengæld ikke generere øget skatteprovenu. Og det er jo i virkeligheden den egentlige hensigt , er det ikke ?


I stedet for at sætte sig med nedadvendte mundvige på bænken og med ( skjult ) misundelse iagttage udviklingen i mor Karens pensionsopsparing , bør man tænke over to ting.

Dels skal mor Karen med stor sandsynlighed selv finansiere livets opretholdelse den dag hun forlader arbejdsmarkedet. Mor Karen var ikke heldig med dåbsattesten som visse andre. Det gælder både med hensyn til alderdom og eventuel uarbejdsdygtighed som følge af sygdom.

Førtidspension er ikke længere en realistisk mulighed , og folkepension er skudt så langt ud i fremtiden at den først er relevant efter mor Karen er gået af dage eller ligger i sygesengen ( det er hårdt at hive kartofler op af jorden ). 71,5 år hedder folkepensionsalderen dags dato for mor Karen. Med udsigt til yderligere udskydelse allerede om 6 år , når forligspartierne bag tilbagetrækningsreformen samles endnu engang , med bl.a. dette punkt på dagsordenen.

Foreløbig har forligskredsen inden for de seneste 7 år udskudt folkepensionsalderen hele 2 gange , og tillige udhulet det økonomiske grundlag. Det vil være højst overraskende hvis dette ikke også gentager sig næste gang de mødes.

Hver en krone er vigtig for mor Karen. Det samme gælder for hjemmehjælperen , fabriksarbejderen og andre fortrinsvis fag og ufaglærte med hårdt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Bl.a. undertegnede.

Det er efter min mening udtryk for en vis kynisme , når man vel vidende lovgiverne med hård hånd skærer ned på offentlig forsørgelse , tillige også støtter tiltag der udhuler mulighederne for selvfinansiering.
Det er ikke rimeligt at brænde lyset i begge ender.

Noget andet man kunne tænke over , var om det ikke var mere formålstjenligt selv at springe ud som investor.

Dit forslag om at begrænse tobinskatten til 6 måneder , vil kun delvis afhjælpe lønmodtagerne.

Hvis man ærligt mener disse skal holdes skadesløse , kunne man jo indføre skatten samtidig med man nedsætter aktieavanceskatten på pensioner og opsparede midler.

Det har imidlertid aldrig været foreslået at holde pensionsopsparerne skadesløse. Hverken på denne eller anden vis , ej heller at forbyde højfrekvens handel. Hvorfor mon ?

Så er vi tilbage til det jeg indledningsvis skrev. Dette handler ikke om højfrekvens handel , men om at få kroner i kassen.

Sidst redigeret af halse; 20-10-2013 kl. 15:42.
halse er ikke logget ind   Besvar med citat