[halse]

Mit indlæg skulle ikke læses som en special anbefaling af guld. Guld er blot en af mange muligheder der findes i forhold til at inflationssikre sine opsparede midler , og vel nok den mest sikre af alle investeringsformer.

Selv mener jeg aktiemarkedet er at foretrække. Også denne investeringsform er relativ sikker , ifald man spreder sine investeringer udover mange likvide selskaber i store ledende indeks ( eksempelvis danske C20 ).

Eksempel :

En højrente konto giver ca. 3 % i årligt afkast. Og vi så i forbindelse med Cypern krisen , at indskyder garantien på kr. 750.000,- ikke er så sikker endda. EU lagde op til at indskyder garantien skulle bortfalde såfremt Cypern skulle modtage hjælp udefra. Kun meget omfattende folkelige protester der strakte sig over uger , fik til sidst EU til at trække betingelsen tilbage. Lidt ironisk efter som det var selv samme EU der få år tidligere indførte denne garanti for små sparerne.

Danske statsobligationer har i øjeblikket en effektiv rente på ca. 1-2 % ( i praksis bliver pengene mindre værd ).

Det brede danske C20 aktieindeks har siden 1989 givet et gennemsnitligt årligt afkast på 7,5 % , alene i kursstigning. Dertil kommer udbytte betalinger på formentlig yderligere ca. 1,5 %.

Nu er 24 år ikke meget at lægge til grund for forventelige fremtidige afkast. Men mine data for det danske aktiemarked går desværre ikke længere tilbage.

Vi må kigge over atlanten hvis vi vil have en mere omfattende bagudrettet historik at bygge fremtidsprognoserne på.
Det brede amerikanske aktieindeks S&P 500 har siden 1925 til udgangen af 2012 givet et gennemsnitligt årligt afkast på 9,9 %.

Som ovenstående dokumenterer behøver man altså ikke være aktieekspert for at forvalte sin formue fornuftigt.
Man kan så at sige med bind for øjnene købe op i likvide selskaber ( mindst 15-20 ) , fordelt på mange forskellige brancher og forvente afkast som ovenstående. Det er tude nemt. Blot skal man være klar over der er store udsving undervejs.

Tobinskatten er jeg imod. skatten rammer lønmodtagere , selvstændige og fremtidige pensionister.
Hvor hårdt er svært at sige , PFA har været ude at nævne kr. 1.000,- månedligt for en typisk lønmodtager i deres pensionsordninger. Det beløb skal nok tages med et gran salt , PFA har åbenlyst en interesse man ikke kan se helt bort fra. Men at det vil kunne mærkes er der overhovedet ingen tvivl om.
Ca. 95 % af alle lønmodtagere har en pensionsordning. Det gælder også kassedamen i netto og hjemmehjælperen.

Fortalerne for Tobinskatten har været omtrent så uvederhæftige i deres argumentation , som fortalerne i sin tid var for EF.
Dels har de sagt skatten er rettet mod bankerne ( en forhadt sektor i folks bevidsthed ). Det er den ikke , den er rettet mod kunderne. For størstepartens vedkommende pensionskasserne ( lønmodtagerne ). Bankerne går fri bortset for en forventelig faldende omsætning.

Og dels har de sagt at det er for at komme den ”skadelige” højfrekvente handel til livs.
Jeg kan godt sætte mig ind i , at for den ude forstående virker ordet suspekt i sig selv. Det er nok også tilsigtet :-)

Sandheden er imidlertid at højfrekvent handel er mere gavnlig end skadelig.
Den er medvirkende til at skabe et likvidt marked med skarpe salgs og købspriser og lav kurtage for alle investorer , også de langsigtede.
Der har været nogle få ( mener det er 2 ) minut crash inden for de sidste 5-10 år , muligvis foranlediget af denne handel. Markedet rettede sige i løbet af sekunder eller minutter. Med mindre man har siddet klistret til computerskærmen ville man ikke have opdaget det.
Højfrekvent handel påvirker som anden handel markedet i op eller nedadgående retning , hverken mere eller mindre. Dog mest mindre , efter som det er en relativ lille handel der foregår på denne vis.

Formålet med højfrekvent handel er en helt anden. Analytikere og investorer har basalt set to værktøjer i værktøjskassen: Fundamental analyse og teknisk analyse.
Førstnævnte er hvor man går regnskabet nøje igennem og kigger på nøgletal , brancheudsigter mv.

I sidstnævnte ( teknisk analyse ) kigger man på en graf og leder efter købs og salgssignaler. Nogle af disse analyse modeller er baseret må månedsniveau. Andre på uge eller dags niveau , og sågar nogle på minutter eller mikrosekund niveau.

Det er er åbenlyst at i forhold til sidstnævnte ( mikrosekunder ) er det ikke mennesker der analyserer og handler. Det er en computer algoritme designet til formålet der leder efter , og reagere lynhurtigt på små købs og salgssignaler. Ikke spor anderledes end en menneskelig analytiker der benytter teknisk analyse på dags eller timeniveau.


Tobinskatten bliver ikke kun pålagt højfrekvent handel , men al handel. Det vil få kortsigtede investorer til at holde igen. Også dem der handler på dags , uge og måneds niveau og endnu længere frem.
Det er ikke mindst som følge af disse investorers aktivitet , at der altid er høj omsætning og skarpe priser for alle.

Tobinskatten vil udover skatten i sig selv , der både skal betales når man køber og når man sælger og hvad enten man har haft over eller underskud , også medføre mindre aktivitet på børserne.
Dette vil skabe mindre likvide værdipapirer og betragteligt større kursspænd. Endvidere kan man ikke længere gå rundt i sikker forvisning om at ens værdipapirer kan sælges fra dag til dag , med mindre man virkelig vil tage et smæk der er til at tage og føle på. Den mindre handelsomsætning vil belaste bankerne , der efter al sandsynlighed vil hæve kurtagen med adskillige hundrede procent.

Det sidste tal er ikke noget jeg har taget ud af den blå luft. Danmark har tidligere haft denne skat. Men efter Nyrup afskaffede den faldt bankernes kurtage signifikant , direkte afledt af markant øget omsætning.

Går vi tilbage til kurtage priserne med tobinskatten , kan vi forvente 400 pct prisstigninger i handelsomkostninger hver gang man køber og sælger. Og læg dertil at såvel købs som salgspris endvidere også bliver dårligere. Nå ja og så er der jo skatten oven i som rosinen i pølseenden , både ved køb og salg :-)

Denne skat vil ramme hårdere end folk umiddelbart er klar over. Og målgruppen er hverken bankerne eller den højfrekvente handel. Det er lønmodtagere og selvstændige an mass.

Denne skat handler om at få penge i kassen intet andet.