Se enkelt indlæg
Gammel 30-09-2013, 13:41   #1
TBQ
Hvor skulle jeg ellers være
 
Tilmeldingsdato: 26-10 2012
Indlæg: 105
Styrke: 12
TBQ er ny på vejen
I december 2012 ansøgte jeg om pension på det foreliggende grundlag... Det kom en anelse bag på kommunen, og der fulgte en masse store fejl i sagsbehandlingen, i kølvandet på den beslutning jeg tog.

- Kommunen har aldrig lavet en ressourceprofil på mig, trods at jeg har været i systemet på kontanthjælp, igennem godt og vel 12 år... Afbrudt af en del forsøg på uddannelse eller job.
Min daværende sagsbehandler mente ikke at hun skulle lave en ressourceprofil, da jeg havde søgt på det foreliggende grundlag - men jeg fik hjælp fra DUKH, og hun blev derfor ''tvunget'' til det, på baggrund af den lovgivning der var.
Da jeg modtager ressourceprofilen, som hun har udarbejdet på meget kort tid (omkring 30 minutter max.), er den simpelthen så mangelfuld og fyldt med fejl, at den faktisk er totalt ubrugelig - ydermere har hun under sin konklusion, brugt en anden persons initialer som forkortelse af mit navn, og det er uden tvivl fordi hun blot har kopieret teksten fra en andens ansøgning.
Min daværende private rådgiver klager derfor over den mangelfulde ressourceprofil, og jeg får en ''ny'' ressourceprofil sendt til partshøring, indenfor ganske få dage - men den ''nye'' ressourceprofil er stadig fyldt med fejl, og der er INTET nyt tilføjet, hun har blot brugt en masse fyldord... Dog er der i konklusionen rettet, således at det er de rigtige initialer for mit navn...
Jeg må derfor selv lave en ressourceprofil, og bruger rigtig mange dage på at skrive den - min rådgiver indgiver sammen med partshøringen og min ''hjemmelavede'' ressourceprofil, en klage over den mangelfulde sagsbehandling og ressourceprofil... Men kommunen reagerer aldrig på det, og træffer en afgørelse om afslag kort tid efter.

- Kommunen har aldrig indkaldt mig til fremmøde for pensionsudvalget, da de mener at man ikke skal have den mulighed, når man har ansøgt om pension på det foreliggende grundlag.
Den del af sagen er på nuværende tidspunkt hos Det Kommunale Tilsyn, men der er en forventet sagsbehandling på 1 - 2 år... Og afgørelsen vil ikke have en betydning for min sag, da de tager sig af generelle klager, og min sag blot er brugt som eksempel.
Denne del af sagen har også været forbi Ankestyrelsen, men der er kommet besked om, at de ikke tager sig af sådanne sager.

- Kommunen træffer afgørelse om afslag på pension, i marts måned få dage før fristen for sagsbehandlingen.
Min rådgiver og jeg, klager med det samme over afslaget, samtidig med at vi pointere at vi mangler svar på tidligere klager, over den meget mangelfulde sagsbehandling - men kommunen reagerer ikke, og har ydermere jo netop, truffet en afgørelse selvom der forinden blev klaget over deres sagsbehandling.
Der bliver sendt klager videre til den ene og den anden chef i kommunen, og der bliver også sendt borgmesterklager, men der kommer aldrig nogen reaktion.
Efter ca. 2 og en halv måned hvor min rådgiver for 7'ende gang indgiver en klage med trusler om medierne osv, kommer der en reaktion fra en sagsbehandler, der har siddet med afgørelsen på min pension... Hun svarer at hun har været syg i 3 uger, og vil se på min sag med det samme, og efterfølgende vende tilbage med et svar på de klager vi har indgivet - men hun vender aldrig tilbage, og efter halvanden måned ca. indgiver min rådgiver atter en klage, som kommune heller ikke reagerer på... Vi er nu oppe på omkring 9 - 10 klager, over kommunens sagsbehandling mv.
I juli måned 2013 kommer jeg helt tilfældigt i forbindelse med den før nævnte sagsbehandler der har været syg, og det er fordi jeg kontakter kommunen telefonisk i en anden forbindelse... Men det er hende der svarer, og vi får os en snak på godt og vel 1 times tid - en samtale jeg synes er ret behagelig, og jeg føler virkelig at jeg får talt min sag, og forklaret med mine ord, hvordan jeg rent faktisk har det og hvorfor jeg har søgt pension... Og det virker faktisk til at hun forstår mig.
Efter ca. 1 måneds tid, modtager jeg et tykt brev fra kommunen, om at de har sendt min sag til Ankestyrelsen - og der er vedlagt en kopi af det de har sendt afsted.
Jeg får i den forbindelse nogle sagsakter jeg aldrig har modtaget før, til trods for at jeg løbende beder om aktindsigt.
Jeg gennemgår sagsakterne og også de papirer de har sendt til Ankestyrelsen...

- Jeg kan se i mine sagsakter, at kommunen i marts måned da de har truffet afgørelsen om afslag på pension, har brugt en fremmede kvindes arbejdsevnevurdering... Kommunen har lige så fint listet op, hvilke papirer de har brugt (speciallæge-erklæringer, statusattest fra egen læge... Osv osv osv.), og midt imellem står der skrevet en helt anden persons papirer !
Men det bliver værre endnu... Sørme om ikke også kommunen, har sendt denne kvindes papirer med til Ankestyrelsen... !!! Som en del af mine papirer... Og denne gang har de OGSÅ skrevet papirerne ind som en del af mine papirer - de har på den første side til Ankestyrelsen, listet op hvilke sagsakter der vedlagt, og der er de papirer skrevet ind fuldstændigt som mine egne papirer !

Så alt dette her, er bare et stort rod for mig... Jeg sidder her, og er totalt drænet for energi, og så laver kommunen sådan en kæmpe brøler... Oveni alle de andre fejl og hvad man ellers kan kalde det.

Hvad pokker skal jeg gøre ?

Jeg har fundet frem til kvinden, og vi har fået en snak om det... Hun tog det heldigvis rigtig pænt, og vil ikke foretage sig noget, førend jeg har fundet ud af hvad jeg skal gøre.

Hvad mener I jeg bør gøre ?
Jeg føler virkelig en trang til at kommunen skal have en over snuden for alle de her fejl... Jeg havde ellers ''sluttet fred'', men dette har bare fået mig til at fortsætte min kamp - da det simpelthen er så langt udover min fatteevne, at jeg slet ikke ved hvilket ben jeg skal stå på.

Og så tænker jeg - har det overhovedet læst og gennemgået min ansøgning ? Når de ikke opdager at der er en anden persons papirer i min sag ?

Jeg vil lige tilføje, at kommunen har undladt at sende alle klagerne med til Ankestyrelsen - de har sorteret godt og grundigt i tingene, således at de ikke fremstår som totalt ubrugelige...
Men at opdage den anden kvindes papirer, det har de så alligevel ikke formået !

Øv... Jeg opdager at jeg har fået sat indlægget under forkert kategori - håber det kan rettes ?
TBQ er ikke logget ind   Besvar med citat