Åh Gud ja, det ville måske være lidt nemmere hvis jeg skrev hvad der var sket..!
Jeg kørte op i en holdene HT bus med 50 km i timen, da dens bremselys ikke virkede, samt solen stod lavt. Jeg fik ingen brud, men pådrog mig whiplash syndrom, samt min hofte forskubber sig, neurogene smerter samt migræne. Jeg er påvirket af smerter hver eneste dag, det er kun et spørgsmål om hvor meget. Jeg har voldsomme smerter 1-2 gange om ugen, hvor resten er overkommelige smerter. Når min ryg så går helt amok, er jeg ofte påvirket i 2-6 mdr af gangen, hvor der skal tages hensyn til alt. Pt må jeg ikke en gang bukke mig forover.
Webmaster:
Efter jeg er begyndt at løbe jævnligt (kun i mine gode perioder dog) varer mine gode perioder længere, samt mine rygmuskler er blevet stærkere. Jeg har selvfølgelig erhvervet mig løbesko som har specielle stødpuder etc.
Jeg er også ligeglad hvad folk mener, så længe de holder det for dem selv, og husker at jeg har forskellige skånebehov. Jeg syntes bare folk har en tendens til at glemme det, og når det er hver 3. Uge jeg skal huske dem på at jeg har brug for at de husker mine skånebehov, begynder det at blive frustrerende. Og jeg føler at min mellemleder ser mig som en dramaqueen, fordi jeg siger til hende at hun må sige noget til dem.
Det giver en mærkelig skyldfølelse hos mig..
Vovse:
Det er også noget jeg har tænkt over, for de kan stille alle de spørgsmål de vil, men det er min ryg og min smertetærskel, og min læge siger at det er det rigtige for mig.
Men igen, nogle mennesker giver mig et behov for at forsvare mig, fordi de sætter spørgsmålstegn ved mine smerter, fordi jeg tackler dem på en anden måde.
Man kan sætte sig og være gal på alt og alle, eller kæmpe.. Og det misforstår folk åbenbart
