|
Jamen jeg vil da lige give dig et klap på skulderen...
Det skal lige siges at jeg ikke har kendskab til ptsd, have været udsat for incest eller i det hele taget psykiske sygdomme...
Når det er sagt...så tror jeg at selv raske mennesker ville have det og reagere som du har gjort....personligt ville jeg blive rasende, trodsig....ja ligefrem ond i sulet....hvis de havde behandlet mig sådan...
Det er sgu da en lusede måde at gøre det på....
Desværre er dette latterlige system bygget op på den måde...at den borger det drejer sig om....ja det er dem der bliver hørt til sidst....for alle de andre tumper....ja de ved meget bedre end man selv gør...
I min egen sag...ja der spurgte de alle mulige læger, speciallæger....ja og en psykolog til sidst....om hvordan jeg havde det....hvordan de så end skulle vide det...da smerter og diverse ting opleves forskelligt fra person til person...
Der var ikke en der spurgte mig...før til sidst i mit forløb med kommunen....og det var nok mest pga den sagsbehandler jeg fik i slutningen inden jeg blev tilkendt førtidspension...hun så hvordan jeg så ud efter et møde der havde varet en halv time....hun kunne tydeligt se at jeg ikke havde det godt...derfor spurgte hun....men det er desværre de færreste der spørger den borger det drejer sig om....de vil meget hellere have svar på det fra alle andre...som mener at de kan vide hvordan du har det...
Det gode ved din sag er at du åbenbart har en god sagsbehandler....og det er guld værd i disse tider...
Det lyder som en rigtig god ide at du selv kommer med din udlægning af dit møde....hvor du fortæller....ja det som du har fortalt her...altså at det og det er sket og du reagerede på den og den måde...
Bed om at få det lagt i din journal...
Tænker på om ikke det måske kunne være en rigtig god ide for dig at fører en dagbog....hvor du skriver alle ting ned i....
Det er altid rart at kunne gå tilbage og finde ud af hvordan man havde det eller reagerede på et givent tidspunkt....
Den kunne også komme til gavn hvis du senere skulle blive spurgt om noget som du måske ikke lige kan huske...
Det er meget normalt at ens hukommelse måske ikke er den bedste når man kæmper med en masse ting...
Du lyder absolut ikke paranoid....men som en der faktisk kan tænke lidt videre....hvilket er en god ting...
Du lyder også virkelig som om at du tager det alvorligt og tænker meget over det at i skal være forældre....absolut en rigtig god ting...
Du lyder også som om at du har fundet ud af at man ikke skal komme med for meget kritik af dem....dette gælder ikke kun læger men også på kommunen...
En ting man altid skal huske...hvis man har med en kommune at gøre....det er at man aldrig må sige nej til ting de siger man skal....
Der må man finde andre veje....så hjælp fra sin psykolog/læge osv...forlang en handlingsplan osv...
Ang det at du finder andre tiltag...tja det er forskelligt fra kommune til kommune....nogle vil ikke høre tale om at man selv finder på andre tiltag....andre har ikke noget imod det...
Her må du finde ud af hvad din kommune siger....
Sålænge du ikke afslår behandling...ja så får de svært ved at kunne gøre så meget...
Først i det øjeblik man siger klart nej til behandling...ja så kan de "kommer efter dig"....altså selvfølgelig ikke fysisk...men de kan feks sige nej til fleksjob eller andre ting...i værste fald stoppe din ydelse....forudsat at du får sådan en fra dem...
En sidste ting som altid er et godt råd...uanset i hvilken situation man står i....når man har med kommunerne at gøre....det er at huske at alt skal på skrift....så du altid selv har dokumentation på alt....
Det er desværre set alt for tit at "ting" bliver "væk" for kommunerne...
Du skal også vide at du kan søge aktindsigt både ved kommunen og ved sundhedsvæsnet....så du kan se hvad de har liggende på dig....eller om dig....
Der ligger nogle formularer til dette under "Nyttige Links" her på siden....linket finder du i min signatur eller i toppen af siden...
Men umiddelbart lyder det som om at du har godt styr på det....så klap dig selv på skulderen...
|