Citat:
Oprindeligt indsendt af Webmaster
Din sag har så ikke været oppe til rehabiliteringsteamet endnu....går jeg ud fra...har du fået lavet den forberedne del af rehabiliteringsplanen endnu...
Det kan jo også være at de måske kommer frem til et ressourceforløb....men her skal der altså være et formål...et udviklingsperspektiv som de så fint kalde det.....med sådan et ressourceforløb....
Nu skriver du ikke din alder...men meningen med de nye regler....ja det er jo at alle som udgangspunkt skal i ressourceforløb....er man over 40 år...ja så skal man ihvertfald igennem et enkelt....er man under 40 år...ja så kan man risikere at komme igennem flere af disse forløb....
Der skal virkelig ikke være noget som helst udviklingsperspektiv før de giver en førtidspension...
Men det lyder som om at du har god hjælp af din fagforening...alene det gør at du står bedre end mange andre...
|
Nej min sag har ikke været oppe i rehabiliteringsteamet endnu, og jeg har heller ikk fået lavet den forberedne del af rehabiliteringsplanen :/
Så der er vist et stk vej endnu
Jeg har selv tænkt på ressourceforløb, men kan slet ikke se hvordan de vil kunne tilrettelægge noget til mig, som der ikke allerede er afprøvet. Jo give mig så meget ro og fred som muligt og ikke noget pres, men det gør mig jo ikke rask, det holder mig jo bar nogenlunde kørende i hverdagen.
Som du selv skriver skal der være et formål. Kan ikke se hvilket formål der vil være andet end og trække tiden ud
Sygdommen er vurderet stationær/kronisk jo.
Min lidelse gør at jeg har isoleret mig selv og idag har et netværk bestående af min mor, min søster og min eksmand, alle venner/kollegaer er røget i svinget da jeg ikke har tiltro til andre mennesker længere, men selv kontakten med min mor/søster dræner mig ufattelig meget og derfor sparsomt, jeg fungerer som sådan okay hjemme i mine egne omgivelser, så snart jeg træder udenfor, kommer angsten og PTSDén op i mig
Jeg har brug for støtte når jeg skal handle, tage til møder osv pga en stor social angst. Jeg får voldsomme angstanfald, og tør faktisk ikke bevæge mig uden for hjemmet uden jeg er sammen med andre
Og JA det bedste jeg nogensinde har gjort, var at melde mig i fagforening, for hold nu op de har været en kæmpe støtte. De har haft styr på alt, hver gang kommunen trådte ved siden af.
Men man tænker konstant over ens økonomiske situation, og især efter at jeg muligvis skal overgå til kontanthjælp, for jeg er blevet anklaget for social bedrageri pga min eksmand har hjulpet mig med at handle og hente vores fælles børn fra daginstution. Hvis de får kørt det igennem er jeg bange for min indtægt, pga. modregning i min eksmands indkomst, men heldigvis skulle der være forlængelses muligheder, pga. det nye brev fra psykiater.
Jeg er 29 år :/ så min alder er ikke til min fordel
Citat:
Oprindeligt indsendt af FibroMcs
I service loven står der at de ikke kan tvinge en ud i praktikker ol hvis ens læge står inde for at det vil forringe dit helbred yderligerer...
Så få fat i din læge... Bakker han op om den udtalelse osv kan de ingenting gøre...
|
Min psykiater har lavet en udtalelse om at arbejdsprøvning og andre tiltag ikke ville gavne mig og mit helbred og det har SB i første omgang lyttet efter, men nu har fagforening anmodet om afklaing af arbejdsevnen og tænker lidt, hvordan kan de så afklare en arbejdsevne, hvis man ikke kan komme i praktik og ligende ting?
Og tusind tak for svar
