[Enteneller]

Kære dalsgård,

Du vil ikke vide hvilke lidelser, der kan være når/hvis man bliver skilt og alene, specielt som syg. Jeg så guld og grønne skove da jeg selv anmodede om skilsmisse for ca. 6 år siden, det var friheden til alt også fra min eks og hvad dermed hører, så jeg var overbevist om at jeg bare kunne få fred.

Min eks og jeg har så børn sammen og det er een ting. Men det er absolut heller ikke bare lykken at blive enlig og så samtidig syg og dømt ude af systemet. Ingen kan forestille sig hvor svært det er at kæmpe sig tilbage eller bare overleve (og dette ikke økonomisk ment). Endvidere vil der heller ikke være mange der forstår een, der er jo sjældent at man lige kender een der har været syg og bliver eller lader sig skilde.

Hvis jeg havde haft muligheden for at blive ved min mand, så var det absolut det jeg havde gjort. Derved havde jeg haft meget mere psykologisk støtte i forhold til min afklaring og kunne tale med min mand omkring mulighederne for, at komme videre og lign. Ingen kender een som ens partner.

Rykker du ud for dig selv, så kan du risikere at synke endnu dybere end hvor du er nu. Hvis du og din mand vil hinanden, så bliv sammen og kæmp sammen, for der er I stærkest.