|
Ja kender det desværre udmærket.
Sociale sammenhæng hvor jeg skal forholde mig til mange mennesker (være selskabelig) er udmattende! Jeg er helt glad for at jeg som ryger skal gå uden for ved f.eks. store familiefester - for så kan jeg få fred ind imellem.
Jeg har, efter jeg blev syg, været nød til at indse alle de begrænsninger jeg har og har fået. Det er bare svært at forstå og accepterer, og jeg er ikke færdig med at bearbejde det endnu. Den dårlige samvittighed over for familien og vennerne over at jeg ikke kan yde så meget er svær- det skal der også arbejdes på.
Jeg er desværre ikke godkendt til noget som helst - kun kontanthjælp. Men håber jeg en dag, inden alt for længe, kan bevilges fleksjob.
|