Se enkelt indlæg
Gammel 28-05-2013, 01:38   #12
GentleGiant
Hjemmevant på K10
 
GentleGiants avatar
 
Tilmeldingsdato: 14-05 2010
Lokation: Holstebro
Alder: 49
Indlæg: 235
Styrke: 15
GentleGiant er ny på vejen
Jeg ser det altså også, som en storm i et glas vand og at man hidser sig op over noget uden, at man kigger på konteksten.
Ja, dele af den amerikanske lovgivning kan være meget firkantet når det kommer til det område (våbenlovgivningen - som er en hel sag for sig selv) og desværre i den sammenhæng bliver alle der har en psykiatrisk diagnose "puttet i samme kategori" - ikke som værende farlige, det er en bevidst misforståelse af hvad Obama siger, men som værende "uegnede" til, at besidde skydevåben.
De fleste, som har bare en lille smule indsigt i psykiatri og psykologi ved, at langt, langt størstedelen af personer med en psykisk sygdom slet ikke er farlige.
Men her skal man også huske på, at "farlig" ikke kun er overfor andre, men også overfor sig selv. Der er en grund til, at selvmordsraten er meget højere for folk med adgang til skydevåben end for dem uden.

Man kunne gå ind og sige, at kun visse diagnoser gav direkte forbud mod våbenbesiddelse, men så kommer man over i en anden problemstilling, som især er vigtig for mange amerikanere, nemlig problemet med beskyttelsen af private oplysninger.
Men folk med psykisk sygdom er ikke de eneste der er nødt til, at blive "sat i bås" på den måde når det kommer til våbenlovgivningen. Det samme er alle der har fået en dom, uanset om man så har slået mennesker ihjel eller stjålet fra firmaets kasse af.

Det er en opvejelse mellem effektiv lovgivning og beskyttelse af folks privatliv.
GentleGiant er ikke logget ind   Besvar med citat