Se enkelt indlæg
Gammel 26-04-2013, 13:35   #10
webfilur
Ved at vænne sig til K10
 
Tilmeldingsdato: 15-10 2012
Indlæg: 14
Blog Indlæg: 1
Styrke: 12
webfilur er ny på vejen
Her kommer lidt opsummering siden sidst:

Kontaktede BAN, efter at have talt med kommunens jurist om nytilkomne diagnoser!
Godt jeg gjorde det, det viste sig, at selvom juristen havde sendt anken 6.2.13, havde BAN ikke registreret anken!! blev jeg da tosset,
ringede tilbage til juristen i kommunen, der blev mundlam og målløs, men han tog straks fat i BAN, der var sket en "teknisk" fejl påstod de!

Det resulterede, efter pres fra juristen og mig at BAN opprioriterede min samlevers sag, og var villige til at kigge på de nytilkomne diagnoser.

Men som jeg vidste fra Jer herinde, oplyste de mig om, at vi skulle vide, at de egentlig skulle afgøre anken på det foreliggende grundlag, på tidspunktet for anken.
Vi valgte alligevel at fremsende, de nytilkomne lægeudtalelser/diagnoser, og har nu fået bekræftet fra BAN at sagen ER under behandling, af sagsbehandler i BAN.

Derudover har min samlever nu fået svar på DEXA scanning (knoglemineralmåling) og der ER KONSTATERET Knogleskørhed i lænden.

Papirene fra den Neurologiske undersøgelse, bekræftede at der var tale om diabetisk neuropati (nervebetændelse i forbindelse med sukkersyge) i begge ben og i begge hænder. (denne havde kommunen udlagt som alkoholisk nervebetændelse!)

Kommunen havde også bedt om en psykiatrisk udredning, da de havde vurderet at XX var depressiv.
Psykiateren konkluderede at min samlever var fysisk syg, og de psykiske "problemer" (som kommunen, gerne havde set, var grunden til hans fysiske smerter) var IKKE behandlingspåkrævet, men at det var klart, med min samlevers samlede situation, at han var forbigående "depressiv" - nedtrykt over situationen og der ikke var påkrævet yderligere samtale eller behandling.

Nu er alle lægelige undersøgelser overstået, og der er lavet en "Aftale vedr. jobplan".(deltagelse i AM-projekt Udviklingsforløb fra 8.4.13 til 28.7.13)

Under beskæftigelsesmål skrives der: "mediegrafiker NB: Beskæftigelsesmålet er ikke endeligt mål. Dette kan først fastsættes, når XX har fået afklaret sin arbejdsevne.

Formålet med denne er "At klarlægge fremtidige jobmuligheder, hvor der kan tages hensyn til helbredsbegrænsningerne"

Allerede nu efter så kort tid, er han nede på en effektiv arbejdsindsats på ca. 1 time (det er stående og gående, i et køkken).

Der er ikke nogen rest tilbage til hjemlige eller sociale aktiviteter

Der melder sig nogle spørgsmål, i forbindelse med alt dette.

noget har jeg spurgt om før, men vil have det vendt en gang til!

Min samlever er på kontanthjælp, røget for varighedsbegrænsningen 31.12.12.

Efter et halvt år skal hans kontanthjælp revurderes, og hvis han har opsparet pensioner der kan tilbagekøbes, der er mere værd end kr. 50.000,- så kan han IKKE få kontanthjælp, før pensionspengene er brugt til at leve for.

Er det korrekt forstået?

Det halve år på kontanthjælp, udløber med udgangen af juni 2013!

På det tidspunkt er han stadig i AM-Projekt for afklaring af arbejdsevne, vil det så sige at han skal arbejde GRATIS i kommunalt køkken, for sine egne penge fra 1.7.13 til 28.7.13, hvor projektet slutter??

så det spørgsmål jeg har spurgt om før:

Kan han søge førtidspension inden udgangen af juni 2013 på en §17?

Hvis han gør det, har ansøgningen så opsættende virkning på kontanthjælpen, således at han stadig vil få kontanthjælp og IKKE skulle tilbagekøbe sine pensioner?

Hvis han søger FP, vil ankesagen vedr. sygedagpange, så være tabt?
(altså forstået sådan, at hvis han søger et andet forsørgelsesgrundlag, er grundlaget for anken af sygedagpenge, bortfaldet, og han kan derfor ikke få sygedagpenge med tilbagevirkende kraft fra 1.1.13).

Det er jo som at vælge mellem pest eller kolera, og hvad kan så bedst betale sig?

Vil sætte stor pris på råd og forklaringer på disse spørgsmål.

knuz og god bededagsferie
webfilur
webfilur er ikke logget ind   Besvar med citat