Havde aldrig troet, at jeg skulle gennemgå endnu en klage og der har været flere :'-(
Sidst i februar tog de med to dages varsel 90% af min hjælp under § 85.
Gik til borgervejlederen, men min datter har skrevet en udførlig klage, fordi hun læser jura.
Så kort som muligt fik jeg medhold i 09, at jeg var berettiget til opgangsbofællesskab i socialpsykiatrien, hvor de også den gang havde syltet sagen.
Først 4 måneder efter klagen, blev den vidersendt til Det Sociale Nævn.
Efter afgørelsen var de 2 måneder om at indkalde til møde.
'Vi beklager' - du havde ret.
Sagde nej til 'retten'.
Dels fordi jeg ikke var ønsket af lederen i opgangsbofællesskabsregi og desto mere, havde jeg netop fået tildelt de her praktiske timer, for at klare hverdagen under meget forrringede lejevilkår.
Og i det hele taget, orker jeg ingen, ingenting med min kommune.
Først bad vi om aktindsigt og den kom ikke efter reglerne.
Ansøgte om udsættelse af klagefristen og svar: beklager, selvfølgelig.
En meget udførlig klage.
Ikke nogen tilbagmelding.
Jeg har personligt bragt og fået kvitteringer på ALT.
Anden april mod kvittering afleveret, hvorfor de ikke indenfor 4 ugers fristen har truffet en afgørelse jf. bekendtgørelse om retssikkerhed og adminisration på det sociale område § 15 og retsssikerhedslovens § 66.
Hvor beror det på?
Skal siges, at min datter har fået fuldmagt, fordi jeg ikke magter, tåler, kan klare mere fra dem.
Stadig ingen tilbagemelding.
Så i al min afmagt, læser jeg borgervejlderens årsrapport fra 2012 og under 'Kritiske områder og i agttagelser, skriver han bland andet
:
• I flere sager har det taget op til 5 måneder efter hjemsendelse fra Statsforvaltningen før borger har modtaget ny afgørelse fra Holbæk kommune.
• Der er fortsat for mange borgere, der savner kvittering/tilbagemelding efter henvendelse til Holbæk Kommune.
Okay.
De trækker den. Taber intet økonomisk og før jeg har set mig om, så er der vel gået 2 år!
Deres begrundelser for at tage min hjælp er så grotesk, at jeg i begyndelsen ja, tænkte det.
Efterhånden som tiden går og jeg mangler den, samtidig med ingen svar, tror jeg snart, at jeg endnu en gang rammer muren og går neden om og hjem.
Den her retssikkerhed, den tror og føler jeg ikke findes mere og kan sagtens forstå ham, som susede sin bil igennem borgerservice, for det er sådan en total AFMAGTS følelse.
Mella