Jeg er 34 har selv PTSD fra en arbejdsulykke fra 2010 , har været syg siden, kom på kontanthjælp juni 2012. Sagsbehandler som jeg havde på daværende tidspunkt ville sende mig til aktivering selvom hun vidste jeg var meget syg, men var også fordi jeg var på match2. Jeg var ikke klar over hvad match var så jeg skrev under da jeg var op og søgt kontanthjælp første gang og jeg var så naiv og troede på at jeg ville bleve rask inden længe, men tværtimod blev jeg mere syg. Jeg har sag hos Ask og har kun 1 speciallæge erklæring som er beskrevet meget detajerede at jeg har varig men og arbejdsevne svært nedsat og på nuværende tidspunkt
ingen yderligere behandlingsmuligheder.
Det slog clik for mig dendag sagsbehandler ville have jeg skrev under til aktivering, hun afviste min lægeklæring hvor læge skriver hel klart at jeg ikke må aktiveres eller arbejdsprøvet, og det var sb ligeglade med også brød jeg sammen og gav hende nogle skub, det resulteret i at jeg fik sanktion, for at nægte at skrive under. Fik også med det samme en ny sagsbehandler som gav mig den rette rådgivning.
Med hjælp fra K10 webside og privatrådgiver Ricky.com og nogle fra kommune var også sød til at hjælpe mig, efter 10 dage fik jeg min sanktion ophævet jeg kom omgående til match3 og efter 3 mdr. tilbyder kommune mig nu flexjob.Og med den nye lov om ftp har vi udlukket at stille mig på ftp på nuværende tidspunkt og det er også fint med mig.
Nu går jeg til distriktpsykiatri hvor de hjælper og rådgiver en til at ku leve med PTSD.
Jeg skal igang med at tage antidepressiv medicin hvor man starter med en lille doser også kan man eventuelt øget.Jeg er heller ikke så meget for at skal begynde og tage antidepressiv medicin , er da selv narvøs for bivirkning. fordi betablokker og beroligende medicin er der også rigeligt med bivirkning, jeg håber også at antidepressiv kan hjælpe mig. Jeg har taget betablokker mod hjertebanken i halvandet år nu og lanzoparasol mod mavesmerte. Jeg tager ikke antidepressiv medecin mod PTSD med pga. jeg havde svær depression oven i PTSD og mange angstanfald. Man skal have meget ro, jeg har selv 3 børn og ro får man ikke alttid. Jeg føler med dig og ved hvor svært det er
håber at du vil vende tilbage til K10 igen her er mange gode råd , så du ikke føler at du er alene.
Som PTSD er man meget følsomt og sårbart og har svært ved at stole på nogle og man vil helst kun bleve trøstet, men jeg er sikker på at mange herinde har haft det svært og prøver at hjælpe hianden med deres erfaringer.
Vi lever indnu
