Den med de 37 timer er jeg sikker på, ikke er korrekt.
Ens læge, mentor/vejleder mf vil tage udgangspunkt i netop dig, hvilket vil sige, at forløbene er individuelle og skræddersyet til den enkelte.
Det er korrekt at man ikke længere ''bare'' kan gå hjem, såfremt man bliver dårlig - der vil være mennesker/fagpersoner på stedet til at gribe én. Hvis man fx lider af stærk angst osv, så vil der være en psykolog på stedet, der fastholder én i programmet ved at støtte, lytte og hjælpe én over anfaldet. Et ressourceforløb handler netop om fastholdelse og at udvikle ressourcer, og her er det ret vigtigt at man skriver sig bag øret, at disse forløb er særligt tilrettelagt folk med psykiske lidelser....
Ens psykiater er også med i programmet, så der kommer balance mellem medicin, forløb og praktisk kunnen.
Diagnoser som fx depression, kan ikke længere udløse førtidspension, da ingen mennesker er deprimeret 24 timer i døgnet alle årets dage, resten af livet.
Her handler det om, at borgeren så bare arbejder i perioder hvor de ikke er deprimerede.
Det samme gælder for sådan en som mig, der lider af psykoser - jeg er jo heller ikke psykotisk dag ud og dag ind.
Lider man af voldsom OCD (også som mig), så lære man også at gebærde sig i situationer man ellers ikke kan magte, ved at have en mentor med sig.
Så med andre ord, så er det meget meget vanskeligt at opnå pension, selvom man har en alvorlig psykisk lidelse. Det er også derfor et ressourceforløb kan vare mellem 1 og 5 år, og som kan forlænges lige så meget det behøves. For det tager tid, når man døjer med noget psykisk - det kan jeg selv skrive under på.
Jeg kan også skrive under på, at noget bliver bedre, andet bliver værre og noget er så indgroet, at det står uforandret.
- men ret mange kommer faktisk også hele ud på den anden side, hvis de får hjælp tidligt!!
Der har gennem de seneste mange år, blevet tilkendt ekstremt mange pensioner pga noget psykisk, det er dét de vil gøre op med.
Jeg forestiller mig, at de ressourceforløb for psykisk syge, kommer til at minde meget om fx fobiskolen, hvor man bliver guidet ud i de opgaver man ikke tør/frygter/har det svært med, og hvor der hele tiden er en ''man kan holde i hånden'' når det hele bliver fuldstændig uoverskueligt.
Det er også korrekt, at man bliver trukket i ressourceforløb ydelse, hvis man ikke følger programmet til punkt og prikke.
OMVENDT, så kan man til hver en tid stoppe ressourceforløbet - det betyder så bare, at så kan man ikke komme videre, og kan ikke blive udredt.
Hvis man ønsker at stoppe ressourceforløbet, så skal læge/psykiater/mentor mf FØRST skrive under på, at man kan stoppe forløbet. Man kan altså ikke vågne op en Mandag morgen og beslutte, at nu vil man ikke mere....
Jeg har selv fået afslag på at deltage i et ressourceforløb fordi jeg er over 40 år og førtidspensionist. Men min sagsbehandler har lovet at gå mere i dybten med det, når de lige har fået noget mere konkret at forholde sig til. Indtil videre, ved de kun dét, jeg netop har skrevet om.
Jeg har flere grunde til jeg gerne vil prøve det. For det første fordi jeg gerne vil opleve det inde fra - finde ud af hvad det reelt handler om, og om det kan bruges.
Jeg er selv en af de tunge i systemet, men hvis forløbet kan hjælpe mig....bare lidt, så jeg kan rykke mig, så vil det være en succes.
Så hvis det kan lade sig gøre, så vil jeg gerne være prøveklud. Og tænk om miraklet skete, at jeg kunne få det bedre, jamen så havde jeg jo vundet en stor og vigtig del af livet tilbage. Hvis det ikke hjælper, jamen så har jeg jo ikke tabt ved at prøve. Men lad os nu se om jeg i det hele taget kan få grønt lys til eksperimentet
