[FrkM]

En sag kan trække i langdrag af rigtig mange forskellige årsager.

Nu ved jeg godt at jeg formentlig får "ørerne i maskinen" (følgende er ikke skrevet for at træde på nogen eller antyde at nogen ikke "gider" - det er blot en hverdags betragtning fra min tid som socialrådgiver)... men ofte så skyldes det, at der ikke er overensstemmelse mellem det som borgeren mener at kunne og det som de objektive fund viser. Disse sager er yderst komplicerede og stiller ekstra store krav til arbejdsprøvning(erne). Det er ofte i disse sager hvor det er nødvendigt med gentagne arbejdsprøvningsforløb. Det handler ikke om at man ikke tror på borgerens oplevelse af helbredsstilstanden men der er store krav til dokumentationsmaterialet - specielt hvis funktionsnedsættelsen ikke lader sig forklare ud fra de objektive fund kræver det omfattende beskrivelser - og dette tager lang tid at få.

Det sker relativt ofte, at en borger ikke ser sig i stand til at deltage ret mange timer i en arbejdsprøvning også er det ikke sikkert at forløbet giver den tilstrækkelige dokumentation = det er nødvendigt at iværksætte en ny arbejdsprøvning. Eller måske har man fået iværksat en arbejdsprøvning som viser sig ikke at være forenelig med skånebehovene = ny arbejdsprøvning. En dagbog er et rigtig fint supplement men kan kun meget sjældent stå alene.

Indhentelse af lægelige oplysninger kan også være med til at sagsforløbet bliver langt.

Det kan også skyldes at tilstanden ikke er stationær eller der er igangsat behandlingsforløb som man er nødt til at afvente udfaldet af.

Tror simpelthen ikke på at der findes nogen socialrådgivere som "nyder" når en sag bliver meget langvarig. For det første - og væsentligste! - så er vi jo ganske klar over at det handler om et menneske og en familie vis liv er meget påvirket af at være "i systemet" (det ved alle socialrådgivere godt!). Dels så kommer der hele tiden "røde flag" på socialrådgiverens sagsliste hvis den bliver langvarig... og de "røde flag" er ikke populære (ej heller hos ledelsen da det ofte påvirker refusionen!).

Ja, der er stor forskel på en socialrådgiver og en sagsbehandler.

En socialrådgiver har en 3½ årig uddannelse bag sig.

En sagsbehandler har ikke nødvendigvis nogen socialfaglig uddannelse bag sig. Typisk er det en HK uddannet som har været ansat i en længere periode f.eks. i et jobcenter, som har fået nogle kurser kombineret med sidemandsoplæring ved kollega. Mange sagsbehandlere gør et rigtig glimrende stykke arbejde men deres faglige baggrund er typisk ganske anderledes end for en socialrådgiver.

Endelig kan man også støde på en "socialformidler". En socialformidlers uddannelsesforløb er en kombination af praksis og uddannelse på en gang. Typisk er det en HK ansat som har fået mulighed for at tage en efteruddannelse. Uddannelseslængden, mener jeg, er 3 år og deres pensum er stort set det samme som for en socialrådgiver. Uddannelsesforløbet er så vidt jeg ved netop blevet en diplomuddannelse ligesom socialrådgiveruddannelsen. Så man kan stort set sætte lighedstegn mellem en socialrådgiver og socialformidler.

Jeg har også lige lyst til at tilføje at lovgivningen på området er meget stram - det kan den enkelte socialrådgiver eller det enkelte jobcenter ikke gøre ret meget ved. Når jeg tænker på hvad jeg kunne bevilge for 12 år siden og nu.. uha, en verden til forskel!

Sluttelig vil jeg sige, at jeg er klar over at der findes gode og mindre gode socialrådgivere / socialformidlere / sagsbehandlere. Der findes bestemt sager hvor alt er "gået helt galt" og hvor sagsbehandlingen og sagsbehandlingstiden er under al kritik. Der findes sager som på det nærmeste er blevet glemt, hvilket er helt uforståeligt og uanstændigt. Jeg læser også sager her på K10 som gør mig både vred, rasende, ked af det og rystet.

God weekend