Se enkelt indlæg
Gammel 21-10-2012, 15:33   #12
rinse
Føler sig hjemme på K10
 
Tilmeldingsdato: 07-03 2011
Indlæg: 41
Styrke: 14
rinse er ny på vejen
Hjælp til paragraffer m.m.

Hej igen. - Så kan jeg opdatere lidt.

Jeg har d. 19.10.2012 modtaget afslag på at lade sagen overgå til behandling af førtidspension efter PEN§18.

Begrundelserne er Blandt andre:

"... Der er ligeledes uklarhed med hensyn til din psykiske tilstand, idet den fremlagte dokumentation er modsatrettet.
...
Det oplyses, at du er begrænset i forhold til daglige gøremål, men det er i denne forbindelse observeret, at din bolig er uhensigtsmæssig.
...
Der er gennemført en praktisk afprøvning af arbejdsevne med et totalt fremmøde på 17 1/4 time i alt. Det vurderes, at være en så beskeden afprøvning, at den ikke kan dokumentere arbejdsevnen."

Nu er mine spørgsmål mere konkret:

De modsatrettede oplysninger om min psykiske tilstand bunder i en psykiater der i en speciallægeerklæring siger at jeg intet fejler psykisk. - Men at en psykolog jeg blev pålagt at tale med i forbindelse med arbejdsprøvningen, mener at jeg bruger rigtig mange ressourcer på "at insistere på korrekt sagsbehandling" og at min arbejdsevne derfor ikke kan vurderes korrekt, før jeg får ro fra kommunen!" (catch 22.)

Er der nogen der kender/kan henvise til en evt. § der siger noget om værdien af psykiater udtalelser vs psykolog udtalelser?

Er der nogen der kender/kan henvise til §'er der siger noget om hvorvidt kommunen kan/ikke kan kræve at jeg flytter til en mere hensigtsmæssig bolig, før jeg bliver arbejdsprøvet?

Er der nogen der kender/kan henvise til §'er der omtaler minimumslængde/minimums fremmøde på arbejdsprøvning?

Vil lige nævne, at længden og skemalagte timeantal på arbejdsprøvning på Socialt Arbejdsmarkeds Center, blev afgjort og godkendt af Jobcentret.

At jeg mødte samtlige dage.

At jeg aldrig selv besluttede at tage hjem før tid, men at jeg dagligt blev smidt hjem før tid af værkstedsassistenten, når hun vurderede at jeg ikke kunne mere.

Al hjælp er mere end velkomment, da jeg er ved at skrive klagen over afgørelsen, og er indkaldt til møde d. 25.10.2012.

På forhånd tak!
rinse er ikke logget ind   Besvar med citat