Et indput med tanker, som jeg så absolut kender - faktisk kunne jeg selv have skrevet indlægget
Specielt den om døden, synes også den rammer mig hårdt i perioder, og grundlæggende ser jeg en form for trøst i, at jeg skal væk herfra en dag....ofte ser jeg frem til det, og glæder mig, og indrømmer at jeg ofte tænker, gid det er snart. For jeg orker bare ikke det her!!
Lige som du, er jeg forpligtet til at holde mig i live pga børnene, og jo, føler også at jeg vader gennem livet som en levende død - stort set altid.
For ikke så længe siden, mødte jeg et medium (clairvoyant), som spurgte mig ''hvor er din sjæl i alt det her....hvad gør din sjæl glad...hvad er det din sjæl har brug for'' - og selvom jeg syntes at spørgsmålene var mere end underlige, så begyndte jeg faktisk at tænke mere over spørgsmålene i et forsøg på at kunne pejle mig ind på svarene (det er så her jeg er nu). Ved ikke HVAD hun kunne se, men hun sagde i hvert fald - uden at kende mig i øvrigt, at jeg er fuldstændig løsrevet fra min sjæl og at min krop lider lige så meget som min sjæl.
- og det giver faktisk rigtig god mening!!
Nogle af de svar jeg er kommet frem til - handler lige som dine - meget om RO, ensomhed, tilbagetrækning.
Jeg ser mig selv som værende lykkelig på en ødegård i Sverige, en skov i Alaska eller på isen i Grønland, eller på vej på af en bjergside - totalt afskåret fra verden, kun mig og naturen. Måske symbolisere kroppen ''mig'' og naturen ''sjælen''?
Og måske ligger svaret i, at jeg skal have ro og ensomhed, for at få krop og sjæl til atter at hænge sammen.....og måske betyder en absolut tilbagetrækning, at jeg vil finde ud af, at jeg savner nærværet, og at det er dét der gør mig glad??
Som du kan fornemme, så gør jeg mig rigtig mange tanker om hele det her cirkus, kaldet livet. Men det er først her på det seneste, at jeg har forsøgt at dykke ned for at finde nogle svar.......