|
Jeg er ikke helt enig i, i alle de synsvinkler som LUM, her skriver.
Jeg mener , at det selvsagt er praktikstedet, sagsbehandler der alene har ansvaret for at arbejdspladsen, løbende tilrettes borgeren.
Det er borgeren der skal have en afklaring og beskrivelse af restarbejdsevne, og med dette kan man selvsagt IKKE forvendte, at man på forhånd kender til alle eller omfanget af skånebehov, som her er tilfældet, som undskyldning.
Det er derfor at borgere der skal/er tilkendt fleks eller førtidspension, og skal have bredere afklaring/afprøvning af restarbejdsevnen, derfor er bedst tjent med, at blive afprøvet i et reva-center, hvor rette muligheder, og fagpersonle findes.
Syge, der har mere eller mindre skånebehov, skal IKKE forstyres af alle mulige hensyn, der hvor hensynet bør ligge hos den syge.
At man EFTER tilkendelse/afprøvning, og nærmere beskrivelse kan stille krav, er noget helt andet!
Men lige nu handler det om en afklaring af restarbejdsevne, med borgeren i centrum, og hvad en arbejdsgiver, derfor finder besværligt, eller har andre forvendtninger til, bør derfor tilskrives sagsbehandlere.
VH POpiae
|