Citat:
Oprindeligt indsendt af Klep
Hvad personfnidder er der i det? Hvis du ellers gider læse indholdet i hendes brev, kan hun jo ikke selv tage sig af børnene, så børnenes tarv må da absolut være at blive hos deres far, og ikke som kvinder tager som en selvfølge, hos deres mor!
|
Klep, hvis du læser mit brev som du jo selv skriver, så jo jeg tager mig også af børnene, men nu er mine 2 store børn altså 9 og 12 år og min mindste er 4 år, så tingene er noget nemmere på børnesiden nu end de var da de var helt små.
Udover det så elsker min mand og jeg hinanden rigtig meget og kan ikke klare tanken om at vi ikke skal være sammen mere og vi bliver jo nok sammen, men det betyder at vi mister alt.
Jeg prøver i mit brev til Detbatten at forklare hvad der sker for rigtig mange mennesker hvert år, alene fordi de er syge, for hvis ikke man er villig til at miste alt, så kan man ikke være gift.
Sjovt nok så læste min mand dine indlæg og sagde: det lyder godt nok til at han har haft en bitter skilsmisse.
Og Klep, hvis det er derfor du er sådan i angrebsposition, så tænk lige på at andre jo godt kan være lykkelige selvom du er blevet skilt.
Men bare rolig Klep, min mand føler bestemt ikke at jeg har "Typisk forkælet kone-mentalitet" eller noget andet i den dur.
Men jeg mener da at man bliver nødt til at gøre ompærksom på problemet og Klep, mine børn lider bestemt ingen afsavn, for de kommer før alt andet og vi har en hverdag som fungere, men p.g.a. økonomien har vi mistet rigtig meget og vores hus er sat til salg.
Men vi elsker hinanden og vi bliver sammen til trods for at de betyder at vi mister alt, så har vi jo stadig vores familie, men det er jo bestem ikke alle der bliver sammen, mange vælger at gå fra hinanden, hvilket jo er rigtig trist.
Og penge til mad er noget som bl.a. min mor hjælper os med det økonomiske og udover det sælge jeg ud af vores ting for mine børn skal jo helst kke mærke hvor rådent systemet er i DK.
Og så må jeg sige at jeg synes at det er lidt trist at jeg skriver et indlæg om fjernelse af gensidig forsørgerpligt og alle de konsekvenser det har for rigtig mange mennesker hver dag og det eneste du ser er om hvorvidt mine børn ville komme til at bo hos mig eller min mand.
Til Debatten har jeg faktisk skrevet en linie til sidst, hvor der står: min mand og jeg vil naturligvis ikke gå fra hinanden selvom det da åbentbart må være det regeringen ønsker, da vi jo elsker hinanden og det faktum at jeg er syg aldrig skal gå ud over vores børn.
I må endelig kontakte undertegnet hvis I ønsker det uddybet.
Men de 2 linie har jeg misset, da jeg også har slettet mit navn og min adresse inden jeg satte det ind her.
Forstår du nu mit indlæg eller er det stadig sort for dig.
Hilsen
Sannepil