|
En depressiv person kan ikke se meget håb i noget som helst.
Jeg tillad mig også at læse mellem linjerne, om en mor fra en anden kulturbaggrund (måske mangelfuldt dansk) og manglende viden om, hvordan Systememet (ihvertfald i princippet) rent faktisk er til for at hjælpe os, og at man ikke kan komme i fængsel for at have det dårligt.
En anden kulturbaggrund, der ikke er vandt til, at der er et apparat af hjælp (ja ja, den falder ikke altid så hurtigt som ønsket, men...) og at det er ok at have brug for hjælp.
En kulturbaggrund hvor der måske er et andet syn på hustruvold, fødselsdepressioner osv.
Jeg er rystet over, at lægen ikke for længst har henvist til en psykolog - aldersbegrænsningen på dette ER ophævet, så der ville 'mor' kunne lette sit hjerte til en uvildig - muligvis på eget sprog.
MinMor: start på din kommunes Borgerservice, og spørg om mulighed for psykologhjælp på din mors eget sprog.
Uanset hvor hendes smerter stammer fra, er hun tydeligvis kørt psykisk i bund, og da man ikke kan bygge huse på kviksand, er det dén smerte der i første omgang skal kigges på, eller i hvert fald parallelt med evt. lægebehandling.
Hun kan jo ikke forholde sig en dyt til andre muligvis gode og fornuftige tiltag, hvis hun er i konstant depression/sorg/angst/afmagt.
|