|
Gad vide hvilken lykkefaktor det giver, at have rigtig gode venner, som man bare ser meget sjældent fordi de har alt for travlt med arbejde, børn og familie?
Som jo så pudsigt nok ikke er noget man kan dele med dem når man er førtidspensionist, single og konstant bliver skudt ned når man prøver på, at ændre på den sidste status (oftest p.g.a. den første status).
Og som L.S. skriver, så er økonomien der ikke rigtig til, at kaste sig ud i det store sociale liv - eller flytte til en større by hvor mulighederne måske var bedre for det.
Man siger, at penge ikke gør én lykkelig. Nej, måske ikke i sig selv, men det hjælper eddermanme med, at fjerne en masse bekymringer, som så måske gør det nemmere at finde lykken.
|