Som jeg sagde til en veninde for et par måneder siden så genere det enlig ikke, altså jo det er da irriterende at det går ud over mælken, men af hvad vi har oplevet eller fred med det, vi finder ofte tingene hurtigt igen, og det er første gang vi har oplevet billeder falde ned af vægen.
Et eller andet sted gør det ikke så meget at blive varslet, især ikke for mig som ADHD´er, jeg har det svært med forandringer i hverdagen, de stresser mig, på den her måde bliver jeg en smugle forberedt på at det måske er noget på vej som ikke er så fedt igen.
Det var noget andet hvis han konstant gik og ragede ting ned, og eller på anden måde gjorde nogen af os bange, det gør han ikke, tvært om har jeg en god fornemmelse omkring ham, kun en gang har min søn givet udtryk for ubehag, knægten var en 3 år og mærkede den der kulde, det blev knægten lidt forskrækket over, men så sagde jeg bare at det var okay og at han ikke skulle være bange, det accepterede han og siden har jeg ikke hørt klager.
Men er det ham jeg tror det er, så er jeg slet ikke klar til at han skal nogle steder, og jeg tror sådan set heller aldrig at jeg bliver det, og holder han sig fra at lave for mange ulykker og fra at gøre nogen bange/utrygge, så er det for min skyld bedst at han får lov at være, men begynder han at blive skræmmende, så bliver det farvel, men endnu syntes vi sådan set enlig det er lidt hyggeligt.
Men ellers tak for tilbudet *ss* før omtalte veninde har for ikke så længe siden sagt farvel til svigermor huns og nevø, via et medium, så jeg ved hvor jeg kan få fat på en, hvis jeg føler behov for det
