|
Det er da godt at der er nogen der er tilfredse med vores såkaldte velfærds system, så heldig har jeg ikke været.
Nu har jeg hyret en privat Social rådgiver og hun er inde i paragrafferne og hun kan give de råd og den vejledning vi burde have fået for 4 år siden i det offentlige system.
Der er bare den lille hage ved det at det er dyrt og her er penge mangel jeg får folke pension, men jeg har ikke noget valg hvis jeg vil hjælpe min søn.
Hvad gør man når man skal i arbejds prøvning og ikke kan gennemføre 5 timer om dagen i 3 måneder ( på trods af at lægen sagde 3 timer om dagen ) men må opgive efter 2 en halv måned på grund af nerve afklemninger i ryggen, 3 diskosprolaps, hofter der siger klonk når man går og sener i begge skuldre der er nærmest ikke eksisterene, og totalt nedkørt af den ligegyldighed fra systemet, efter den arbejds prøvning har min søn stort set indet kunnet andet end at leve i et smerte *******, og det er 2 - 3 år siden.
Det er forværret siden da men alligevel syntes man at en arbejds prøvning 1 til 2 timer om dagen skal gennemføres for det siger loven, så kan han transporteres i kørestol af en støtte og kontakt person, vi og lægerne ved det ikke kan lade sig gøre og hvad gør man så ??
Lægen skriver i sin konklusion
Vurdere at erhvervsevnen er ikke eksisterende og ser ikke mulighed for andet end symtomlindrende behandling.
Statusattest.
Der er tale om kroniske,mangeårige smertetilstande. Forventer i tiden fremover yderlige forværring. der er ikke udsigt til bedring.
Hvad er det dog for et samfund jeg lever i ? mig og min familie har aldrig før prøvet at få bistandshjælp eller sygepenge eller andet fra det offentlige vi har bare været naive og troet at vores såkaldte velfærdssamfund vil hjælpe når det går galt.
Kh Marianne
|