Tusind tak for jeres svar!
Og for BIBLEN! Den skal jeg helt klart have læst!
Jeg er på kontanthjælp lige nu, og jeg er gravid, så det er rigtigt nok, at jeg skal have et barn. Men jeg forstår stadig ikke hvad det er hun mener med
"Svært at se nogen pt. Måske i det øjeblik, der sker andre ting i hendes liv, der gør at hun er nødt til at tænke anderledes f.eks. i forbindelse med evt. kommende børns fødsel kan måske betyde at hun ser at det nu er tid til at få et igen." - hvad er det jeg skal få igen?
Jeg ved godt, at det er et stort spring fra revalidering til førtidspension, men jeg kan simpelthen ikke komme i tanke om et job, som jeg tror, at jeg vil kunne klare. Jeg har kroniske smerter i hele bevægeapparatet, bliver enormt hurtigt træt og er svær at smertestille, da de fleste piller enten ikke virker eller gør mig enormt sløv og søvnig. Jeg fik at vide af min meget søde og meget dygtige socialrådgiver på smertecenteret, at jeg ikke skulle forvente at få tilkendt førtidspension med det samme, og det er jeg også indforstået med - men jeg vil ikke spises af med en ressourceprofil, der ikke giver mening, når det trods alt handler om mit liv! Så vidt jeg kunne forstå på min socialrådgiver skal jeg have et skriftligt afslag på pensionen med grund til HVORFOR de ikke vil give mig den, og så skal de ellers fortælle hvad de så vil have mig ud og prøve. Indtil videre har det været min opgave at finde på løsninger og arbejde eller uddannelse, som jeg mente, at jeg ville kunne klare, og jeg har VIRKELIG forsøgt at finde frem til noget, jeg mente ville kunne give mig indhold, og som jeg kan holde til, men jeg har ikke flere idéer. Jeg ved med mig selv, at jeg ikke kan holde til et job i længden... Alle de tilbud, som kommunen har sat mig i, er ophørt fordi mit sygefravær blev for højt, og så ville de hellere give pladsen til en anden. Jeg er færdig. Jeg har været rundt i systemet siden jeg var 18 år, og på de 6 år har jeg fundet frem til, at jeg altså ikke kan. Det har ikke været let, og det har været enormt hårdt at indse og acceptere,men jeg er endelig kommet så langt og jeg trænger bare til fred nu. Nu skal jeg bare have kommunen til at forstå det også. Det er hårdt psykisk ALTID at ende med en fiasko for "det kunne jeg åbenbart heller ikke holde til". Jeg er dødtræt af at lede efter succesoplevelser på arbejdsmarkedet, der bare ikke kommer, og jeg har ikke fantasi til at finde på mere, der overholder alle de mange skånehensyn, jeg har. Nu er det deres tur til at se om de kan finde mirakeljobbet, hvis ikke jeg kan få pension - og jeg tror heller ikke min tidligere sagsbehandler kunne det, og det er nok derfor, at hun synes jeg skulle søge pension.
I hvert fald - tusind tak for jeres svar! Arbejdet med den forbandede profil venter!
