Se enkelt indlæg
Gammel 24-06-2012, 20:26   #10
Maja44
Klart Afhængig af K10
 
Tilmeldingsdato: 09-09 2009
Indlæg: 469
Blog Indlæg: 2
Styrke: 15
Maja44 er ny på vejen
Hey Kirsten JV

Ja jeg har været nødt til at give op nogle gange. Har en handicappet søn, og har i perioder virkelig stødt hovedet i muren omkring de tiltag der burde være gjort omkring ham. Og ja - med nogle ting - har jeg simpelthen givet op i forhold til kommunen, og i forhold til det at få den hjælp og støtte jeg/vi havde krav på.

Bla tog man på et tidspunkt støtten til træning fra min søn. Og uden træning vil han "størkne" i sin muskulatur og de sener og ledbånd vi igennem årene har fået til at løsne en millimeter ad gangen! - vil meget hurtigt trække sig sammen igen, og ingen ved om de nogensinde vil kunne løsnes igen.

Kommunen var ligeglad og en SB'er sagde direkte til mig - at jamen det er jo også meningen for så kan vi jo alle sammen SE hvor slemt det bliver, og så må vi jo tage den derfra !

Der stod jeg virkelig overfor et menneskesyn, en holdning, en attitude og et så småt begavet menneske - at jeg bare var nødt til at trække mig.... Den magtesløshed det efterlod hos mig, var og er ubeskrivelig....

Løsningen? Tjaaa jeg gik i banken og lånte penge til et nyt køkken ! og brugte dem på Fysioterapi og på at blive undervist privat af en fysioterapeut - så jeg selv kunne fortsætte træningen, når "køkken pengene" var brugt.

Og banken? tjaaa de opdagede det faktisk ikke, men jeg fik nu aldrig det nye køkken... og havde de opdaget det og forlangt en forklaring - ja så havde de fået den. Og uanset hvad de så havde sagt, ville jeg have været ligeglad. For jeg kunne ikke finde andre løsninger...

I dag er problemet så, at sønnen er blevet så stor (185 cm høj), at jeg ikke længere magter at træne ham.

Og at jeg fysisk er fuldstændig nedslidt - så nu "hænger" vi på den igen.

Vi har netop søgt støtte til træning osv igen. Men har dog haft "fred" i de 10 år der er gået. Og det har været det værd, jeg ville gøre det igen.

Jeg har mange andre mindre indgribende eksempler. Hvor vi har været nødt til at være meget "kreative" for at komme videre - uden hjælp og uden det vi egentlig havde krav på.

Men for mig har det altid været et spørgsmål om, at vælge mine kampe med omhu...

Og at kæmpe mod ubegavede mennesker - det kan jeg ikke og det vil jeg ikke

Håber du kan bruge dette til noget???

God søndag
Maja44 er ikke logget ind   Besvar med citat