Se enkelt indlæg
Gammel 10-06-2012, 22:45   #7
Evaave
Hvor skulle jeg ellers være
 
Evaaves avatar
 
Tilmeldingsdato: 30-09 2009
Lokation: København
Indlæg: 169
Styrke: 15
Evaave er ny på vejen


Carmen, Velcro og Stribe

Tak tak tak for støtte, den har jeg helt sikkert hårdt brug for lige nu...og jo jeg ved godt jeg har vundet det store lotteri, hvad lægekonsulenter angår

Jeg er på kontanthjælp og har været det i 10 år Carmen

Jeg er der, hvor den eneste udvej jeg kan se er en pension, jeg er så dårlig psykisk at jeg ikke ved hvad jeg skal gøre af mig selv. Det rammer ikke kun mig men i den grad også mine børn, der simpelt hent ikke forstår, hvorfor jeg er så ked af det og det i sig selv knuser mit hjerte og gør mig blot endnu mere ked af det.

Jeg har jo ikke nogen fast sagsbehandler....systemet længe leve, så det er meget med forskel, alt efter hvem jeg er til møde med, om de mener jeg bør tilkendes en pension eller ej. Nyropsgade mente, at jeg bør få tilkendt en pension og da de sad fast i min sag, sendte de mig videre til Musvågevej. Der sidder så en sagsbehandler der tydeligvis ikke har sat sig spor ind i min sag, som ikke mener at jeg overhovedet er berettiget en pension, men at jeg da er meget velkommen til selv at søge en flot siger jeg bare. Jeg sagde til hende, at statisk set så kunne jeg ikke få en pension ved selv at søge den. Hun sagde så; det ved jeg ikke noget om. Næhhh det var tydeligt, at hun ikke vidste noget om særlig meget. Hun sagde dog, at hun fulgte loven og at hun måtte tage til efterretning hvad lægekonsulenten skrev...flot siger jeg bare. Det lægekonsulenten skriver, er jo noget være vås og så vidt jeg ved, så er hun jo ikke låst fast til hvad lægekonsulenten siger.

Undskyld hvis det jeg skriver virker usammenhængende...jeg er bare selv meget usammenhængende lige nu.

Jeg er bare rigtig meget i tvivl om den sidste nye lægekonsulents forklaring(Anders Ottar). Mener han at jeg er rask og derfor skal indgå på arbejdsmarkede ligesom en rask? Jeg dør mentalt, hvis jeg nu får løftede pegefingre om, at jeg skal søge jobs på arbejdsformidlingen som alle andre og såfremt jeg ikke gør det får frataget min kontanthjælp!!!

Jeg ringer til min læge i morgen og beder om en henvisning til psykiater. Jeg har bare rigtig dårlig erfaring med de 2 første psykiatere jeg var hos, den ene var mere gak end den anden og de var begge enormt medcin fokuseret og vi kom ikke særlig langt i mine forløb, da medicinen ikke havde den ønskede effekt og så var der ligesom ikke mere at tale om. Den sidste psykiater jeg var hos var hamrende dygtig og så havde han oven i købet indsigt og empati samt forsåelse, problemet er at han ikke har sin egen praksis i dagligdagen(han har dog et kontor inde på strøget). Han påtager sig bare udredninger for kommunen en gang imellem, men er ellers overlæge på et eller andet hospital og har sin daglige gang der, hvor patienter som jeg ikke kan komme(man skal være indlagt, men der er pt. heller ikke lang vej til en indlæggelse, hvis det her ikke snart får en afklaring). Jeg vil dog alligevel ringe til ham, som du opfordrer til Velcro og beder ham tage stilling til lægekonsulenternes udtalelser og så vil jeg høre ham i samme omgang om han på nogen som helst mulig måde, kan se sig tid til at se mig bare en gang imellem....det ville jeg være dybt dybt taknemmelig for.

Jeg vil se om jeg kan finde noget ro her til aften, jeg skal tidligt op i morgen og sende mine børn afsted, så jeg kan tage stilling til hvad pokker jeg skal stille op...jeg aner det ikke lige nu, men jeg skal i hvert fald ringe til min læge og min støttekontaktperson.

Jeg er bare så ødelagt lige nu...

Igen tak for jeres omsorg, den betyder al verden

Papaya; Jens Bang nåede lige akkurat at skrive i min sag inden han blev afsat

Benny; Jeg er rigtig glad for at du siger det som tingene er, gid kommunen ville gøre det samme. Jeg har googlet Anders Ottar, men endnu ikke haft hverken tid eller overskud til at gå nærmere ind i det, da det først er i dag, at jeg har modtaget udtalelsen fra ham, men der dukkede lige netop det link op, som du henviser til. Jeg ser på det imorgen, fordi jeg er bange for at jeg bare sidder og tuder endnu mere, hvis jeg skal bekendtgøres med usympatiske synspunkter lige nu.

Man kan håbe på, at det er til min fordel, at min sag er blevet belyst af 2 af Københavns mest berygtede lægekonsulenter, når jeg klager over hele den måde min sag bliver grebet an på. Det må være andre end os herinde der kender til de 2 hønisser og her tænker jeg på ankeklagestyrrelsen og BAN(er det ikke det de hedder...ja undskyld, men jeg er ikke helt inde i, hvad de forskellige systemer hedder og hvad deres funktioner er, men det kommer ja da helt sikkert til at finde ud af, med den drejning min sag bliver ved med at tage).

Jeg ved i hvert fald at der er blevet klaget mangt og meget over Jens Bang.

Ja jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvornår man afskaffer lægekonsulenterne...de hører ingen steder hjemme, når nu de ikke kan finde ud at holde sig til det de bliver bedt om.

Igen mange mange tak til alle jer der er så søde at hjælpe, støtte og svare, jeg ville ikke ane mine levende råd uden jer
Evaave er ikke logget ind   Besvar med citat