Citat:
Oprindeligt indsendt af Maja44
keld60 og henningv :
fint nok at I kan klare at fortsætte jeres kamp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet, for det er vel det I gør?
MEN som I godt ved får man altså ikke tilkendt en FP før stort set alt er afprøvet, og for nogle (måske mange?) virker det altså som en rød klud - at I ikke kan ønske tillykke og glæde jer på andres vegne - over at de endelig har fået det de var berrettiget til. Uden den løftede pegefinger.
OG det kan godt være at I ikke føler, at I kan få og have værdi i jeres liv - uden arbejde - men det er jo ikke sikkert at alle har det sådan... nogle gange er mennesker så nedslidte og så ødelagte, at den kamp I kæmper for at komme tilbage på arbejde ikke er mulig OG heller ikke ønskelig for dem. Tværtimod.
I gør det svært at glæde sig over endelig at blive accepteret og anerkendt, som ligeværdigt menneske med de begrænsninger den enkelte nu måtte have, som om det at blive bevilget en FP ikke skulle være ok og ikke kan være et mål i sig selv.
Det bryder jeg mig ikke om.
|
Helt enig - for hvad skulle det til for?