Se enkelt indlæg
Gammel 23-05-2012, 20:05   #60
SanneHansen
Slettet Bruger
 
Tilmeldingsdato: 30-05 2010
Indlæg: 134
Styrke: 15
SanneHansen er ny på vejen
Faktisk ahr jeg været ved 3 forskellige sagsbehandlere på de 3 møder. Men alle tre har været akkurat lige så søde, forstående og professionelle og alle har sat sig godt ind i min sag inden jeg kom, ligesom alle inden mødet har kontaktet mig pr mail og skrevet, at de har gennemlæst min sag og, at jeg skulle huske at sige til, hvis jeg begyndte at blive overbelastet. De har alle tre været meget præcise og fortalt hvad de tænkte om sagen, alle sendt mig et journal notat efter mødet (uopfordret) og de to har efter mødet skrevet en "privat" mail, hvor de skrev tak for mødet og ønskede mig alt det bedste frem over.

En helt igennem fantastisk oplevelse. Ikke en gang er der blevet tvivlet på, at det jeg har fortalt stemmer overens med sandheden. Hver gang er der blevet nævnt ting som, at det er vigtigt, at jeg ikke for endnu en forværring i min sygdom, så jeg fortsat kan have noget livskvalitet og være mor for mine børn. Uden at jeg har nævnt noget, har de hjulpet mig til at søge om noget praktisk hjælp til familien. Den ene sagsbehandler opdagede at vi havde et møde på min datters fødselsdag og ringede og spurgte om vi skulle flytte det.... Jeg kan blive ved.

Jeg er helt rørt over at føle mig så godt behandlet. Men det ændre ikke på, at jeg frygter til det sidste, at det pludselig vender. Det er 8 måneder siden, at jeg fik den betændelse på min synsnerve, der satte det hele igang og nu står jeg til allerede snart at blive indstillet til førtidspension. Mit liv "afhænger" bare så meget af den pension, at det sidste af sagsbehandlingen også bare skal gå glat.

Jeg er glad for at høre, at jeg trods alt ikke er den eneste, der har en god oplevelse med samarbejdet med kommunen. Min tro på systemet er fortsat intakt. Jeg håber, at alle må blive mødt lige så anerkendende som jeg er blevet det.
SanneHansen er ikke logget ind   Besvar med citat