[Ninja]

Det der slår mig er, at det er meget forvirrende når man som psykisk syg (og derfor er eksta følsom for forandringer), bliver kustet rundt af sagsbehandlere der ikke selv kan hitte rundt i reglerne. Når man er psykisk syg, så finder man sig ofte i ret meget fordi man ikke kan overskue selv at handle, og det er heller ikke uhørt at man siger JA til tilbud fordi man så gerne vil tro at den der tilbyder, véd hvad det ér de laver og at tilbudet kan gavne én. Det er bare sjældent tilfældet! Faktisk ender det langt oftere med nederlag og en forværring af sygdommen.
Mine alarmklokker ringer bare når Lunamaria skriver at hendes sagsbehandler vi henvise hende til kontanthjælpsgruppen - hvad i alverden skal hun dog der?
Og lige som jer, så stiller jeg mig kritisk overfor sagsbehandlerens urealistiske teser omkring førtidspension kontra arbejdsprøvning. Det er simpelthen dårlig sagsbehandling!