Se enkelt indlæg
Gammel 22-02-2008, 03:35   #7
Hejdien
Gæst
 
Indlæg: n/a
Lunamaria har du ikke en fagforening med dig ?

Det vil ganske sikkert være en meget dårlig ide for dig at komme på kontanthjælp ikke fordi du vil ryge i straks aktivering (det tror jeg ikke du skal frygte, du vil nok blive matchet i en 5 og kan ganske sikkert få en læge erklæring på at du ikke er rask nok til det)

Det dårlige består i at du kan være sikker på at din sag går helt og aldeles i stå hvis først du kommer under kontakthjælp...

Som de andre skriver her, så er det ikke et must at komme i arbejdsprøvning, men når det er sagt så skal kommunen gøre alt hvad der står i deres magt for at hjælpe dig med at komme i arbejdsprøvning, det gælder også sådan noget som at give dig en taxi hvis det vil kunne hjælpe dig ....

Du skal lige nu tænke godt over tingene for du har også en mulighed for at søge pension efter en § 17 (jeg mener at det har opsættende virkning på dine sygedagpene, men er ikke helt sikker så vi må lige vente på at en af dem der har prøvet det kommer på banen )


På den måde vil du kunne forhindre dine sygedagpenge i at blive stoppet , men kun for kort tid (den tid det tager at behandle din ansøgning) du skriver at du har din ressourceprofil , hvad står der i den ? er din sagsbehandler enig i at du ikke kan varetage et job (heller ikke et fleksjob ) og i så fald hvad skriver hun om dine muligheder ?

Du skal selvfølgelig også helt klart anke stop af dine sygedagpenge for det er jo helt urimeligt at du skal have dem stoppet fordi kommunen ikke formår at skaffe et arbejdsprøvnings sted i nærheden af dig, du er ikke herre over din sygdom lige som du ikke er herre over at du fejler noget der gør at du ikke kan tage til et arbejdsprøvning sted længere væk ....

Har du nogen der evt kan finde ud af at sætte en anke sammen for dig hvis ikke du magter det selv ?

Og som Zuza skriver så er det vigtigt hvis vi skal kunne se om vi kan hjælpe dig at vi kender den nøjagtige ordlyd af dit sygedagpenge stop ...

Alt efter om du er gift eller alene eller har børn er der jo også nogle kraftige problemer ved det at komme på kontanthjælp ....

Hvad med alle dine læge papir osv er de i orden sådan at du har klare medicinske grunde til at søge en pension (det lyder sådan efter hvad din sagsbehandler har oplyst dig om ) og har du aktindsigt ?

Du skriver at

Citat:
grunden til at hun ikke kanforlænge er bl.a. at hun ifølge speciallægen ikke har mulighed for at arbejdsprøve mig, da det kun kan gøres i nærmeste storby og jeg har panisk angst for offentlige transport..også bare det at sidde ved siden af når en kører..
Det er jo så en læges afgørelse at du ikke kan komme i arbejdsprøvning og hans mening at du ikke magter det, så det må hun respektere eller finde en arbejdsprøvning du kan klare så længe du ikke har nægtet det så burde det ikke kunne stoppe dine sygedagpenge ....

Jeg syntes at du skal prøve at skrive en anke på dine sygedagpenge og søge aktindsigt hvis ikke du har det i forvejen , du kan finde en aktidsigtserklæring her http://www.k10.dk/media/aktindsigt.html

Der er i loven mulighed for at ikke foretage en arbejdsprøvning hvis det skønnes at det er unødvendigt i forhold til sygdommens art osv ...

Så det er ikke 110% et must at du skal have en arbejdsprøvning hvis lægerne advare i mod det, som også andre her i tråden ganske rigtig siger ...

Men sæt dig ned og skriv hvad der står i dine stop af sygedagpenge og lad os tage den derfra hvis ikke du har mulighed for at få andre til at hjælpe dig , så er jeg sikker på at vi herinde nok kan få sat noget sammen

Og ingen grund til undskyldning for rodet indlæg (så slemt er det ikke ) og tror at alle herinde godt kan følge dig i det tanke mylder der dukker op


MVH

Hejdien

PS her er hvad der står om forlængelse af sygedagpenge

Og nu er det mig der håber at mit indlæg ikke blev for rodet

Citat:
Forlængelse af sygedagpengeperioden

§ 27. Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

1) det på det foreliggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked,


2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 26 uger,


Her kunne der også være en mulighed for en forlængelse de sidste 13 uger (du er kun forlænget en gang skriver du )


3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

4) den sygemeldte har en livstruende sygdom, hvor de lægelige behandlingsmuligheder anses for udtømte,

5) der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade eller

6) der er påbegyndt en sag om førtidspension.

Stk. 2. Ved forlængelse af sygedagpengeperioden efter stk. 1, nr. 3, ses der bort fra den periode, hvor den sygemeldte venter på behandling på et offentligt sygehus.

Har du på noget tidspunkt ventet på at komme i behandling på et offentligt sygehus ?



§ 28. Før udbetalingen af sygedagpenge kan ophøre på grund af varighedsbegrænsningen, jf. §§ 24 og 27, skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden i form af beskrivelse, udvikling og vurdering af en persons arbejdsevne med henblik på at undersøge, om den sygemeldte er berettiget til revalidering, visitation til fleksjob eller førtidspension.


har der været snakket om fleksjob til dig og i så fald hvad har de skrevet om det ?

§ 29. Kommunen kan forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af § 25, når det efter en lægelig vurdering skønnes, at den sygemeldte inden højst 26 uger vil kunne stå til rådighed for arbejdsmarkedet eller genoptage beskæftigelse.
  Besvar med citat